skip to Main Content
Vinderne Af Biotekmesterskab Kåret

Vinderne af Biotekmesterskab kåret

Der var spænding til det sidste, da finalen i Biotekmesterskab 2020 blev afgjort i Biotekbyen Kalundborg den 23. januar 2020. 17 gymnasieklasser og 430 gymnasieelever fra hele Danmark dystede om titlen, og dommerpanelet roste det høje niveau på elevernes præsentationer.

Konkurrencen var stor, og der var mange dygtige gymnasieklasser, der i dag dystede om den prestigefyldte titel. Men det var Fredericia Gymnasium, der blev de helt store vindere med både 1. og 3. pladsen.

Kan bioteknologi løse FNs 17 verdensmål?

Eleverne har hjemmefra arbejdet med én af fem forskellige cases: en om fermentering, en om destillation, en om enzymaktivitet, en om vandsrensning og en om kemisk syntese. De fem cases repræsenterer hver især elementer, der har afgørende betydning for produktionsprocesserne i hhv. Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark, Kalundborg Forsyning og Lundbeck. Med udgangspunkt i casen skulle de løse et miljø- eller samfundsmæssigt problem med fokus på et eller flere af FNs 17 verdensmål.

Biotekmesterskab til Fredericia GymnasiumVindere af Biotekmesterskab

Det var et imponeret og meget enigt dommerpanel, som sidst på dagen kunne kåre 2. B fra Fredericia Gymnasium som vindere af Biotekmesterskaberne 2020. De løb med sejren for deres case i vandrensning, hvor de b.a. kom med et bud på, hvordan virus kan være med til at lave rent vand til de mange millioner mennesker, som på verdensplan mangler rent drikkevand, og dermed også bidrage til løsningen på et af FNs Verdensmål, som netop var en af opgaverne i casen.

Efterspurgte i industrien

Biotekmesterskabet afholdes i Biotekbyen Kalundborg, hvor Skandinaviens største biotekproduktion ligger. Her finder man blandt andet verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion og Danmarks største raffinaderi.

”Vi har brug for jer, og vi fortsætter med at skulle ansætte dygtige medarbejdere med passion og hjerte for biotek, så vi står og venter på jer,” sagde Steen Skærbæk, Head of Fermentation & Recovery for Novozymes i Kalundborg, inden de fem finalister skulle gå på scenen og præsentere deres cases.

Formålet med eventen er først og fremmest at sætte fokus på de mange spændende uddannelses- og karrieremuligheder inden for bioteknologi i Produktionsdanmark og at bidrage til løsningen på den nationale mangel på STEM kompetencer (science, engineering, technology og mathematics). En udfordring, der bliver yderligere forstærket for virksomheder, der har forretningsaktiviteter langt væk fra København og de store uddannelsesbyer i Danmark, og hvor tiltrækning af højtspecialiseret arbejdskraft er helt afgørende.

Eleverne vilde med Biotekmesterskab

Der var også opbakning fra de mange gymnasieelever, der ligesom arrangørerne og virksomhederne, kan se potentialet i Biotekmesterskaberne.23. januar afholdtes Biotekmesterskab i Biotekbyen Kalundborg

”Det er fedt at deltage i dag, fordi vi er samlet så mange, som deler den samme interesse. Vi inspirerer hinanden, og så er det virkelig god øvelse at kunne lave en mundtlig præsentation, når vi skal ud i arbejdslivet,” siger Hannah Kloppenborg Jeppesen, Annesofie Erbs og Sofie Schiøler Andersen fra Fredericia Gymnasium, der blev kåret som vindere af Biotekmesterskaberne.

I alt konkurrerede omkring 430 elever fra 2. og 3. g. fra ungdomsuddannelser på Fyn, Sjælland og Jylland.

Før finalisterne kunne findes, gik dommerholdene rundt og hørte elevernes poster-præsentationer på den biovidenskabelige messe. Her var der også mulighed for, at eleverne kunne besøge de mange spændende stande, hvor de bl. a. kunne få indsigt i, hvordan STEM-fagene anvendes i praksis i de lokale virksomheder i Kalundborg.

Det var partnerskaberne Knowledge Hub Zealand og Kalundborg Rekrutteringsalliance, der i samarbejde med bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark, Kalundborg Forsyning, Lundbeck, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Professionshøjskolen Absalon stod bag Biotekmesterskaberne.

Information om Biotekmesterskab 2020

Se mere information om Biotekmesterskabet, hvor du bl.a. finder programmet for dagen samt de fem cases, eleverne dystede i.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X