Årets praktik/internship og studiejob matchmaking event
Absalon inviterer til Årets praktik / internship og studiejob matchmaking event for sine studerende den 5. november 2020
Pga. COVID situationen køres årets event online via koordineret matchmaking platform administreret af Copenhagen Capacity. Platformen har en række private onlinemøderum, der muliggør, at vi kan gennemføre mange sideløbende matchmaking sessioner til forskellige praktikker og studiejobs samtidig.
Formål med eventen
Formålet med eventen er at tilbyde et nemt format for virksomhederne at afholde korte ”jobsamtaler” på opslåede praktikker / internships og studiejobs. Man kan som virksomhed frit koble sig på eventen og man kan selvfølgelig fortsat køre sine egne interne ansættelsesforløb.
Pressen inviteres til at dække dele af eventen (ikke selve interviews), så vi på den måde understøtter branding og eksponering af Biotekbyen Kalundborg som et spændende og praksisnært uddannelsessted.
Program
Hvis I gerne vil være med her, har Knowledge Hub Zealand sammen med Absalon afsat dedikeret tid til interviews i følgende tidsrum: Internship interviews kl. 9:30 – 11:00 og studiejob interviews kl. 11:20 – 13:00.
Program 5. november
Kl. 09:30 EVENT DEL 1 – INTERNSHIP
Kl. 09:30-09:40: 5 min Introduktion til internships
Kl. 09:40-10:00: Internships runde 1
Kl. 10:00-10:20: Internships runde 2
Kl. 10:20-10:40: Internships runde 3
Kl. 10:40-11:00: Internships runde 4
Kl. 11.00 EVENT DEL 1. SLUTTER
Kl. 11:20 Event del 2. Studiejob
Kl. 11:20-11.30: 5 min introduktion til studiejob
Kl. 11.30-11.50: studiejob matchmaking runde 1
Kl. 11.50-12.10: studiejob matchmaking runde 2
Kl. 12.10-12.30: studiejob matchmaking runde 3
Kl. 12:30-12.50 studiejob matchmaking runde 4
Kl. 13:00 Event del 2. slutter
Tak for i dag.
Proces & deadlines
5. oktober: Deadline for tilmelding til event. Tilmeldinger sendes til Mette Christine Poulsen mepo@kalundborg.dk angiv antal internships og studiejob.
5-25. oktober: Hver virksomhed varetager sin egen ansættelsesproces; slår stillingerne op, sender til Absalon, modtager ansøgninger og udvælger de studerende, de gerne vil have til samtale.
26. oktober: Deadline for at melde tilbage hvilke studerende I gerne vil møde til hvilke stillinger i en prioriteret rækkefølge af maks. 3 studerende per individuelle praktik/studiejob matchmaking. Der er tre mulige matchmaking runder á 15 minutters varighed per praktik/studiejob. Info sendes til mepo@kalundborg.dk og lobu@pha.dk.
2. november: Lone og Mette koordinerer samtalerne og inddeler timeslots og senest 2. november modtager I endeligt program inkl. inddeling af timeslots.