skip to Main Content

april, 2020

17apr18:0023:59Arrangementet er slut30 års Erhvervsråd fejres med awardshow - udsat

Awardshow logo

Arrangements-detaljer

30 års samarbejde i erhvervslivet i Kalundborg er værd at fejre

I 1990 samledes en gruppe driftige erhvervsfolk på færgen Peder Paars med det mål at skabe vækst og udvikling i erhvervslivet i de fem kommuner der siden blev til Kalundborg kommune. Det kom der blandt meget andet Kalundborgegnens Erhvervsråd ud af.

Det er en særlig milepæl

Vi inviterer til Kalundborgegnens Erhvervsråds Awardshow 2020, hvor vi vil hædre og hylde nogle af de dygtigste virksomheder i vores område og hvor vi vil sætte fokus på alt det som vores samlede erhvervsliv har opnået de sidste 30 år og vil opnå i fremtiden.

Det bliver en aften i usædvanlige og smukke omgivelser, når Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev åbner dørene til sine stilfulde renoverede lokaler. Indenfor bliver du budt på en inspirerende menu, lokale vine og underholdning i topklasse, når TV-vært og iværksætter Emil Thorup binder aftenen sammen fra scenen og hjælper os med at uddele priser til en række af vores mest bemærkelsesværdige virksomheder.

Det eneste du skal gøre, er at tage dit festligste tøj på og medbringe dit bedste humør. Så lover vi jer en aften der vil blive talt om længe efter.

Kom med til festen ved at vælge én af vores sponsorpakker

Sponsorpakke 1 giver dig to billetter til en uforglemmelig aften samt virksomhedens logo på en fotovæg, hvor alle gæster bliver fotograferet ved ankomst.

Pakken koster kr. 2.000,-

Sponsorpakke 2 giver dig seks billetter til en uforglemmelig aften samt virksomhedens logo på en fotovæg, hvor alle gæster bliver fotograferet ved ankomst.

Udover logoet på fotovæggen vil logoet også være en del af vores generelle markedsføring op til festen; Facebook, LinkedIn og på vores hjemmeside. Efter festen bliver logoet en del af vores tak for deltagelsen til alle gæster.

Pakken koster kr. 7.500,-

Ved tilmelding bedes du sende virksomhedens logo i PNG eller SVG til vores mail. så vi kan lægge det på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at fejre det lokale erhvervsliv med dig.

Kalundborgegnens Erhvervsråd

I samarbejde med

Vores Kalundborg
Høng Erhvervsforening
Gørlev Erhvervsforening
Hvidebæk Erhvervsforening

Tid

(Fredag) 18:00 - 23:59

Sted

Den Gamle Sukkerfabrik

Algade 2D

Arrangør

Kalundborgegnens Erhvervsrådinfo@kalundborgerhverv.dk

Tilmelding

Der kan ikke længere reserveres billetter

Back To Top
×Luk søg
Søg
X