skip to Main Content
Dialogmøder For Medlemmer

Dialogmøder for medlemmer

Invitation til dialogmøde onsdag den 11. april 2018 kl. 16.00 – 19.00

Tirsdag den 13. marts 2018 holdt Erhvervsrådet generalforsamling på Kragerup Gods, hvor mange medlemmer deltog.

Det var en generalforsamling, hvor debatten var livlig og hvor flere bød ind med holdninger og synspunkter. Det var en fornøjelse og samtidig et bevis på, at der er mange, der gerne vil noget ekstra med vores område, med erhvervslivet og med Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Det er vi meget glade for.

På generalforsamlingen kunne vi godt have ønsket os mere tid til en langvarig dialog. Derfor besluttede bestyrelsen at invitere til et debatmøde om Kalundborgegnens Erhvervsråds fremtidige sigtepunkter og aktiviteter. Denne gang under lidt mere beskedne forhold end på Kragerup Gods, men til gengæld med større fokus på dialogen og debatten.

 

For at komme godt i gang, vil vi bede dig på forhånd at overveje, hvilke tre indsatsområder, du ser, som de absolut væsentligste for Erhvervsrådet de næste 1-3 år.

Vi sørger til gengæld for, at det ikke er hverken tørst eller sult, der stopper debatten denne gang.

På mødet vil både repræsentanter fra bestyrelsen samt erhvervsdirektør Hans Søie og projekt- og udviklingschef Jens Lerager deltage.

På vegne af bestyrelsen for Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Tilmelding til mødet sendes til mail info@59550055.dk eller på telefon 59 55 00 55 senest den 9. april 2018.

Mødet afholdes i Jyske Bank, Nytorv 12, 4400 Kalundborg.

Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Kalundborgegnens Erhvervsråd.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X