skip to Main Content
David Vejledning

Din butik er blot én af dine salgskanaler!

Erhvervsrådet står klar med sparring om udvikling i din butik.

Sidst i marts holdt vi et webinar om Liveshopping med forretningsudvikler Carsten Holløse fra Erhvervshus Sjælland under titlen ”Aktivt Salg – før det er for sent”. Der var en meget spændende dialog om at ændre mindsettet i detailhandlen i retning af ikke at se sig selv som “en, der driver en butik, men en, der driver en virksomhed”.

Carsten Holløse:
”I har nogle varer, som I gerne vil afsætte til nogle kunder, og her er jeres fysiske butik blot én af de kanaler I kan anvende. I skal gå fra et passivt salg, hvor I afventer kunderne i jeres butik, til et aktivt salg, hvor kunderne rammes på alle platforme. Jeres salgskanaler er altså også webshop, sociale medier, events, nyhedsbreve, kundeklubber osv.”.

Vi ved, at vi er udfordrede i detailhandlen, og vi ved, at hvis vi gør, hvad vi altid har gjort, bliver resultatet nok det samme. Og i den forbindelse vil vi i Kalundborgegnens Erhvervsråd gerne være en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling af handelslivet i vores dejlige kommune.

Forløb for detailhandlere

Vi arbejder med et spændende forløb for detailhandlere og andre Business-to-consumer virksomheder. Og vi vil løbende trykprøve vores tanker bag dette forløb hos nogle af jer derude, dette så vi sammen kan sammensætte lige det forløb, der vil give mest mening, men også det der udfordrer os mest.

Hjælp til udvikling

Husk at du er altid velkommen til at kontakte os i Erhvervsrådet. Vi står klar med sparring og input til dine gode ideer. Tag godt imod os, når I render på os derude, sammen er vi nemlig bedre.

Ring til os på telefon 59 55 00 55 eller skriv til os på mail info@kalundborgerhverv.dk

Back To Top
×Luk søg
Søg
X
X