Dorthe Kjær Pedersen har stået i spidsen for Professionsskolen Absalons nye uddannelse i Kalundborg og har derfor en unik indsigt ind i, hvad der er særdeles nødvendigt for at tiltrække og fastholde uddannelser og studerende.

I følgende interview, vil Dorthe dele sine erfaringer og opfordre til endnu mere inddragelse af det lokale erhvervsliv.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Hvem du er, din professionelle baggrund og hvorfor du valgte at stå i spidsen for en ny campus i Kalundborg by?

Mit navn er Dorthe Kjær Pedersen og jeg er chef for Centre for Engineering & Science på Campus Kalundborg, Professionsskolen Absalon.

Jeg er uddannet levnedsmiddelingeniør og -kandidat, har en Ph.d. i Fødevareteknologi, samt en MBA i Innovation og Teknologi. Ud over det, har jeg en baggrund inden for produktudvikling, projektledelse, offentlig-privat-innovationssamarbejde inden for sundhedsteknologi og opstartsvirksomheder i medicobranchen.

Jeg søgte jobbet specifikt for at være med til at opstarte en ny campus i Kalundborg. Jeg mener, at vi har en kæmpe produktionsindustri, som skal holdes i Danmark. Og hvis det skal lykkes på den lange bane, er vi nødt til at styrke uddannelsesområdet – tæt på virksomhederne. Det var især denne del af opgaven som var tiltalende. At være med til at udvikle området og arbejde med synergien mellem virksomheder, samfund og uddannelsen.

Campus Kalundborg?

Hvordan har processen været?

Det har været en kæmpe opgave at starte en ny uddannelse op. Særligt fordi det er en ny uddannelse i Absalon og i en ny uddannelsesby. Selve det at opstarte en uddannelse er dog noget som Absalon gør ind i mellem. Fx kom der i 2018 en ny sygeplejerskeuddannelse til Holbæk. Sygeplejerskeuddannelsen er en uddannelse vi i forvejen har på fire andre lokationer og derfor har erfaring med at opstarte.

Campus Kalundborg er et nyt sted, og uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi er en ny uddannelse, hvilket har skabt en ny måde at lave lokalt samarbejde på.
Den opbakning vi har oplevet, samt den fantastiske interesse i at samarbejde og skabe udvikling på tværs af organisationer og meninger gør, at vi kan nå meget længere end først antaget. Her kan Kalundborg altså noget særligt.

Det er selvfølgelig forbundet med en del omkostninger at opstarte en uddannelse. Det er en satsning for Absalon, for kommunen og for lokalområdet. Så det er en beslutning, der har været meget overvejelse bag.

Hvilken betydning har det lokale erhvervsliv haft for opstarten af de nye uddannelser?

Det er en forudsætning for en uddannelse som vores, at biotekvirksomhederne er til stede. Det tætte samarbejde med virksomhederne er en vigtig forudsætning for at tiltrække studerende.

Ud over de store biotekvirksomheder, er der også en god mulighed for de studerende at komme i kontakt med mindre virksomheder. I dette semester har vi haft samarbejde med tre mindre virksomheder, Mjødbryggeriet, Ostebørsen og et mikrobryggeri i Roskilde. Her kommer de studerende mere i kontakt med virksomhederne, ofte ejeren selv, hvor der er en specifik case, der skal løses.
I modsætning til de store virksomheder, som ofte er meget regulerede og har en stram struktur, kan de mindre virksomheder give et tættere indblik i kemien bag, ved at lade de studerende afprøve diverse processor. Det giver samtidig de studerende et syn på, at det ikke kun er de helt store biotekvirksomheder, man kan finde arbejde hos, men at der også er behov for deres ekspertise i mindre virksomheder.

Forventer i andre uddannelser? Hvad skal der til for at skabe et godt studieliv?

Alle de erfaringer, som vi nu har gjort os i forbindelse med etablering og opbygning af uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi, glæder vi os til at drage fordel af i forbindelse med etablering og opbygning af vores nye uddannelse til diplomingeniør i maskinteknologi, som vi netop har fået godkendelse til at udbyde i Kalundborg.

Selvom det selvfølgelig ville være godt med mange andre forskellige typer uddannelser i Kalundborg kommune, så er det nødvendigt at veje, om der er et behov.
Som grundregel, er der to faktorer man skal tage højde for, når man planlægger uddannelse:

• Der skal være nogen, der kan bruge de uddannede unge, helst i nærområdet
• Der skal være nogen unge, der har lyst til at uddanne sig inden for området

Da Kalundborg kommune primært er en kommune med produktionsvirksomheder, er det naturligt at andre uddannelser med fokus på produktion finder vej hertil. Det er et klart ønske fra vores side på sigt at oprette endnu flere linjer. Jo flere studerende vi kan have samlet på ét sted, desto bedre kantine, bibliotek og lignende, kan vi tilbyde. Det bliver også lettere at tiltrække kvalificerede undervisere, når campus som en helhed bliver løftet.

Kommer der en ny campus og hvad betyder det for de studerende?

Absalons bestyrelse har netop besluttet, at der skal bygges en campus i Kalundborg i nærheden af den nye station ”Kalundborg Øst – Biotekbyen station” og tæt på mange bioteknologiske arbejdspladser. Den nye campus skal rumme vores to ingeniøruddannelser og vores bioanalytikeruddannelse.

Men for at kunne have studerende, og en levende campus, kræver det, at der er mulighed for et godt studieliv. Som det er lige nu, er der ikke meget der støtter op omkring at være studerende i byen. Det tager tid at oparbejde, og hvis Kalundborg vil være en studieby, skal der også ske noget.
Der er mange spændende sociale aktiviteter rundt omkring i kommunen og der kunne man måske tænke i, at når studentermiljøet er samlet ét sted at gøre noget inden for fælles transport. De studerende finder ikke nødvendigvis selv ud af Kalundborg by. De har ikke selv ressourcer eller informationen, så her kunne man hjælpe dem noget mere.

Det er tydeligt, at et kulturliv og et byliv i udvikling, kan gøre meget for at tiltrække studerende. Vores studerende er ikke nødvendigvis den type studerende, der allermest efterspørger barer og caféer, men der må gerne være noget liv i byen. Vi vil jo gerne have, at de flytter til Kalundborg, i stedet for at pendle. Det giver også kvalificeret arbejdskraft på den lange bane.

Boligmuligheder for studerende?

Der er ikke noget kollegium og for få lejeboliger i Kalundborg og dem der er, er for dyre i forhold til, hvad unge på SU kan betale, og i forhold til området generelt. I Kalundborg by, er der en del virksomheder som tiltrækker mange højtuddannede. De højtuddannede starter som pendlere, hvor nogle så vælger at prøve at bo i byen. De lejer en lejlighed, i stedet for at købe, hvilket tager en ret stor del af lejemarkedet, grundet deres betalingsdygtighed. En betalingsdygtighed, hvor kun få af vores studerende kan følge med.
Mange af de studerende vi tiltrækker, kommer fra andre steder i Danmark eller fra udlandet. Nogle af dem er meget unge, 17 år, så der skal være et sted, hvor de kan oparbejde et socialt netværk. Det kan blive meget ensomt som studerende, når der skal være meget fokus på ens studie og man så kommer hjem og er alene, ny og kender ingen i byen.

Som sagt er der er ikke et kollegium i Kalundborg, og det er et kæmpestort problem i forhold til at tiltrække de studerende som borgere i Kalundborg. Det betyder, at de studerende ikke får et naturligt tilholdssted i Kalundborg og dermed kan de ikke for alvor komme i gang med at opbygge et studiemiljø i byen.

Hvad kan Kalundborgegnens Erhvervsråd og vores medlemmer gøre?

Udover at vores ingeniøruddannelser giver mulighed for et tæt samarbejde med de lokale virksomheder, vil vi også gerne udvikle os og blive en spiller inden for efteruddannelse. Vi kan allerede tilbyde moduler inden for diplomuddannelsen i ledelse og diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi.
Det betyder, at vi kan tilbyde forløb som man normalt skal til København eller Roskilde for at få. Forløb som kunne være gavnlige for en del af Kalundborgegnens Erhvervsråds medlemmer.
I stedet for skulle rejse langt, som vil være dyrt i forbindelse med transport, kan man i stedet samle et helt hold og løse opgaven lokalt.

Har man ellers behov ud over dette, skal man endelig bare kontakte os. Noget kan vi umiddelbart løse, andre behov kan vi finde løsninger på sammen med vores samarbejdspartnere.

Som virksomhed i Kalundborg kommune, må man også meget gerne holde øje med os. Vores studerende kan have brug for praktikpladser, projektsamarbejder og lignende. Og vi kunne godt bruge ekstra ekspertundervisere eller virksomheder med specifikke og relevante cases, som vores studerende kan arbejde på.

Det er i samarbejde med virksomhederne i Kalundborg, at vi kunne starte Campus Kalundborg. Vi så gerne, at det samarbejde fortsatte og at vi kunne fortsætte med at hjælpe hinanden.