Få hjælp til eksport af dine produkter
Regeringen ønsker at hjælpe dansk eksport i gang igen med en række initiativer i en hjælpepakke for eksportvirksomheder.
Udenrigsminister Jeppe Kofoed har netop offentliggjort de konkrete praktiske initiativer i den hjælpepakke, der skal genoprette dansk eksport post corona. Hjælpepakken blev vedtaget den 18. april 2020 og træder i kraft fra den 25. maj. Hjælpepakken er på 225 millioner kroner og er gældende for resten af året og i 2021 – dog vil initiativerne blive evalueret og eventuelt tilrettet ved årsskiftet. Nedenstående er derfor gældende for 2020:
Formålet med Eksport & Investerings hjælpepakken:
- Fastholdelse & reetablering af danske arbejdspladser
- Beskyttelse & generobring af danske virksomheders markedsandele på eksportmarkederne
- Udvikling & udbredelse af nye eksport & investerings muligheder med fokus på bæredygtige løsninger
De konkrete tiltag i hjælpepakken omfatter:
- Timeprisen reduceres fra 995 DKK/time til 500 DKK/time – dog kan virksomheder, der opfylder SMV kriterierne ansøge om yderligere 50% reduktion (= 250 DKK/time)
- Free of charge services (FOCS) hæves fra 3 timer til 5 timer – FOCS kan bruges til løsning af mindre generelle opgaver
- Virksomheder kan få op til 15 timers gratis assistance til at tackle Covid-19 relaterede akutte udfordringer på eksportmarkederne eks. Toldtekniske udfordringer, transport af varer, services & personer over grænser, udfordringer relateret til lokal produktion og aktiviteter fra Covid-19 initiativer samt fortolkning & brug af andre landes hjælpepakker til danske datterselskaber
- Antallet af Eksportsparringer reduceres fra 2 til 1 per virksomhed.
- Alle andre eksisterende SMV tilskud (eks. GROW) er suspenderet
Den nedsatte timepris medfører eksempelvis, at en 50 timers Partner søgning (distributør/agent) for en SMV virksomhed falder i pris fra 49.750 DKK til 12.500 DKK!
Ønsker du at vide mere om hjælpepakken, så kontakt Erhvervsrådet på telefon 59 55 00 55 eller på mail info@kalundborgerhverv.dk