Gratis rådgivning hos Erhvervsrådet
Hvorfor skal man bruge sin tid på at få rådgivning?
Dygtig rådgivning kan være dyrt at få. Der er tale om folk, som er uddannet og lever af at bevæge sig inden for deres specifikke område. Den type viden kan være meget nyttig for alle typer virksomheder.
Måske vil man gerne vide lidt mere om reglerne ved inkasso, fordelene ved at optage specifikke typer lån, en optimeret måde at holde styr på sine regninger eller et nyt syn på, hvordan man rammer sin målgruppe. Der er mange spørgsmål, og de fleste virksomheder kender NOGLE af svarene, men sjældent alle.
Det er et tilbud til alle uanset, om virksomheden er blandt vores medlemmer, for at hjælpe jer med at komme i kontakt med eksperterne.
Desværre oplever vi nogle gange, at vi alt for sent hører fra enkelte medlemmer, som har siddet med en drænende juridisk sag længe, har haft en kamp med at få kassekredit, har svært ved at skaffe likviditet eller har brugt i dyre domme på fejlslået reklamekampagner. Og når vi får det at vide, er det nogle gange meget sent i processen og virksomheden har gået med en hovedpine i alt for lang tid, i forhold til, hvad der kunne have været gjort.
Vi forsøger at kende alle vores virksomheder og vi forsøger at hjælpe alle vi kan. Den hjælp bliver lettere at yde, når virksomhederne opsøger os tidligere i forløbet.
Naturligvis kan vi ikke løse alle problemer, men vi har kontakter til mange forskellige ressourcer, som en virksomhed kan få hjælp af. Ressourcer, som ofte allerede er blevet betalt gennem skattebilletten og derfor bare burde blive udnyttet.
Kontakt Erhvervsrådet og få den rådgivning, som passer til din virksomhed
Sidder du med en specifik problemstilling, du ikke lige kan se, hvordan skal løses, så kontakt os! Vi inviterer altid på en kop kaffe (eller kommer ud til jer) og bringer alle vores ressourcer og kompetencer med os. Hvis vi ikke kan hjælpe dig, finder vi nogen, der kan.