skip to Main Content
Elpærer

Hvor kommer idéerne fra?

Og hvordan bliver det til en iværksættervirksomhed?

Hvor kommer alle de gode idéer fra?

Mange har en drøm om at være mere kreative og få nogle gode ideer og måske udvikle noget fantastisk, der kan skabe en ny virksomhed. Virksomhederne vil gerne have organisationen til at være mere innovativ og skabe nye produkter.

En amerikansk forsker ved navn Steven Johnson har forsket i, hvor gode idéer kommer fra og har blandt andet fundet ud af, at idéerne næsten aldrig opstår på et øjeblik, hvor idéen bare kommer til en.

Der skal være et miljø, der stille og roligt udvikler ideerne, mødes med andre idéer og får dem til at blomstre og modnes og måske udvikle idéen til noget, der dækker et behov og derved kan skabe nye produkter og måske nye virksomheder.

Unge motiveres

I Kalundborgegnens Erhvervsråd støtter vi op om at fange og motivere unge til at få interessen for iværksætteri, så tidligt som muligt. Det skal give dem lysten og indsigten, så de er klar til at skabe fremtidens virksomheder.

Et af de initiativer er støttet af Fonden for Entreprenørskab og er en læringsproces og konkurrence for gymnasiale klasser. Programmet hedder Company Programme og er et verdensomspændende program med 250.000 unge deltagere hvert år.

Her er et eksempel på en gruppe unge, der deltog i konkurrencen.

Eleverne gennemgår et undervisningsprogram, der modner dem til at træffe de rette valg og give dem en forståelse for, hvad det vil sige at starte sin egen virksomhed.

Flere kommuner og undervisningsinstitutioner skaber disse innovative miljøer, hvor idéerne kan vokse og udvikles og som de unge kan trække på i deres vej til et nyt produkt.

Erhvervsrådet stiller op

Erhvervsrådet stiller sin viden og ekspertise i iværksættervejledning til rådighed for uddannelsesinstitutionerne og stiller op som dommer i konkurrencen.

Vi synes det er en fornøjelse og stor inspiration at møde de unge, der brænder for deres ideer og udvikler dem gennem virksomhedsplaner, budgetter, og ofte finder samarbejdspartnere i erhvervslivet, der hjælper med at fremstille deres prototyper.

Flere holder også fast i deres idé og starter en virksomhed efter studierne. Den viden de unge får, skal være rygraden i fremtidens virksomheder og fastholde Danmarks velfærdssystem.

Mere om Company Programme

Kontakt Otto Aagaard for mere information på telefon 92 15 80 55 eller på mail oa@kalundborgerhverv.dk

Back To Top
Søg
X
X