Fem år frem – Carl F. S. Trock 

 

Carl F. Stub Trock har mange års erfaring som virksomhedschef og landechef i store globale virksomheder, og arbejder nu fuldtid, som professionelt bestyrelsesmedlem, i en række forskellige familieejede SMV’er.
Carl er særdeles aktiv på Røsnæs, hvor han for få år siden opstartede sin egen vingård, Stub Vingaard. Vinen forventes at komme i produktion i 2019.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Hvem du er, hvad din baggrund er?

Jeg ser mig selv som en erhvervsmand, der bor i Kalundborg kommune, men meste af mit arbejdsliv har jeg drevet erhverv uden for kommunen. Jeg har arbejdet ganske internationalt gennem de seneste næsten 30 år og har haft en lang række roller i topledelsen, de fleste steder med internationalt ansvar.
Men jeg har stor set altid haft mine rødder på Vestsjælland. Før Røsnæs i Kalundborg kommune boede jeg i daværende Høng kommune og en stund i Slagelse. Jeg føler mig som vestsjællænder, det har altid været min base.

Det er først inden for de sidste fire år, at jeg er blevet mere aktiv lokalt. Efter en lang karriere, besluttede jeg mig for at blive selvstændig, og i dag er jeg aktiv i en lang række bestyrelser, hvor jeg kan gøre brug af min teoretiske baggrund, en MBA på CBS og en bestyrelsesuddannelse, samt min praktiske baggrund fra et langt og aktivt arbejdsliv.

Tidligere var jeg især fokuseret på Københavnsområdet, for der lå de virksomheder, jeg arbejdede for. Men på det seneste har jeg fået en bedre indsigt i, hvad der rører sig lokalt.

Hvilken form for tilflyttere forventer du, vil komme til kommunen de næste fem år?

Er det håndværkere, akademikere eller nogen helt andre? Hvad er grunden til, at de kommer? Hvordan kan vi sørge for at få flere tilflyttere?

Kalundborg kommune er en stor industrikommune. Selvfølgelig er der andre kommuner som vores, men vi har de helt store ”lokomotiver” som Novo Nordisk, Novozymes og Equinor Refining Denmark. Flere af disse virksomheder har meldt ud, at de vil investere mange penge til forsat udvikling i vores lokalområde, hvilket er fantastisk for os og bør anerkendes.
For hver gang man skaber en industriarbejdsplads, kommer der en positiv følgeeffekt for resten af kommunen.
De ansatte skal jo handle, finde bolig, gå i biografen, klippes osv. Så vi behøver ikke at opfinde en masse nyt, men bør i stedet fokusere på at udnytte de mange muligheder, der allerede er i kommunen.

Det er samtidig naturligt, at en del af de virksomheder, som blomstrer i Kalundborg kommune, til dels er med til at servicere vores store industrivirksomheder. Så det kan godt forventes, at flere sådanne virksomheder vil blive etableret i de kommende år.

Det samme gælder mht. mulighederne for at blive iværksætter og at starte selvstændig virksomhed. Vi skal gøre det så let som muligt, for folk at skabe deres eget firma, for man hører ofte, at nogen taber pusten og går sur i fx alle de administrative byrder. En del super dygtige personer har ikke let ved disse opgaver, fx fordi de er ordblinde, hvilket giver problemer, når der skal udfyldes formularer, osv. De har udfordringer, men også en enorm drivkraft, som nødig skulle tabes på gulvet.

Udviklingen af det lokale erhvervsliv kræver en stærk alliance mellem den kommunale administration, politikkerne, erhvervslivet, organisationerne osv., og det er afgørende, at vi ikke ser hinanden som modstandere, men som samarbejdspartnere.

Dét at skabe et lokalt erhvervsvenligt miljø betyder, at man gør det enkelt at starte og drive virksomhed.

Det må være fokusområde nummer ET.

Fokusområde nummer to er at sørge for, at det er attraktivt at bo i kommunen. Så vidt jeg ved, er der mange dygtige medarbejdere på bl.a., Novo Nordisk, som pendler hertil fx fra Københavnsområdet. Hvorfor bor de ikke her?
Hvad kan vi gøre, for at gøre det mere interessant for dem at flytte hertil og slå sig ned?
Det handler ikke kun om at tænke branding og sørge for, at vi har brandet os selv korrekt. Det handler om at skabe liv og fastholde den energi og aktivitet, der allerede er i vores lokale byer og egne. Hvis der ikke er nogen til at øge attraktiviteten og hold god gang i området, så forsømmer vi en mulighed.

Hvordan fastholder vi de studerende i Kalundborg kommune?

Professionshøjskolen Absalon har åbnet en uddannelseslinje mere og har optaget en del nye studerende.

Hvis vi vil fastholde de studerende, og andre tilflyttere for den sags skyld, skal vi turde at være lidt selvkritiske fx ift. de tilbud vi byder på. Fodbold og fitness er rigtig fint, men dækker vi bredt nok? Eller er der områder, hvor vi burde være stærkere?

Selv har jeg fx brugt en del kræfter på at kæmpe for et kulturhus. For mig er der en direkte forbindelse mellem et aktivt kulturliv og en bred vifte af spændende tilbud. Hvis vi kan stå endnu stærkere på dette punkt, vil vi øge attraktiviteten og gøre det lettere for virksomhederne at få ny arbejdskraft til at bosætte sig i kommunen.

Nogen synes, at det kan være svært at argumentere for at bruge penge på kultur, når vi altid gerne bruger mest muligt på syge, unge og ældre osv. Men hvis kulturen får mulighed for at bidrage til at styrke attraktiviteten og tiltrække nye skatteborgere til kommunen, så kan virksomhederne udvikle sig og kommunen får flere skattekroner i ”kassen” til omsorg.

Hvordan kan Kalundborg kommunes infrastruktur forbedres?

Hvor fungerer infrastrukturen? Hvor kan vi gøre det bedre? Hvad skal der til?

Der tales, med rette, meget om motorvejen til Kalundborg. For mig er motorvejen ikke et mål i sig selv, men en helt nødvendig forudsætning. Den SKAL bare færdiggøres, for motorvejen er en forudsætning for vækst.

En stor industrikommune, som Kalundborg, har brug for dygtig arbejdskraft. En motorvej er en af de vigtigste forudsætninger for dette. Det er grotesk, at vi ikke har en motorvej endnu.

Hvad ser du af muligheder for Kalundborg kommunes kulturelle liv?

Herunder, naturen, kulturen og fritidsoplevelser

Som tidligere nævnt, så mangler vi især et kulturhus. Jeg er selv blevet medlem af den Kulturhusgruppe, som har eksisteret i ca. 10 år.
Jeg kender andre kommuner, som er nogenlunde på vores størrelse, og mange har velfungerende og flotte kulturhuse. Jeg er ofte nødt til at køre ud af kommunen, for at få de ønskede kulturoplevelser og det ærgrer mig. Kalundborg kommune burde stå mindst lige så stærkt som fx Holbæk, Slagelse og Ringsted.

Kulturhuset behøver ikke være et stort palads, men bør være et praktisk og fleksibelt hus, med mange muligheder, som passer til os og har ambitioner.
Vi har mange lokale kulturaktører, som godt kunne trænge til endnu bedre forhold.

Hvad angår naturen, så er det vigtigt for Kalundborg kommune at fortælle om vores egen egn. Hvad er det den kan og hvad er det Kalundborg kommune byder på? Vi skal fortælle begejstret om den rene natur, om lokale råvarer, og om muligheden for at gå på opdagelse i naturen. Vi har mange kilometer kystlinje og dygtige landmænd, der producerer gode råvarer – så der er meget at fortælle om.

Når vi får den nye Vesthavn, med flere krydstogtgæster, skal vi blive bedre til at holde på gæsterne. Målet kunne fx være, at minimum en tredjedel bliver i vores kommune. Vi kan lave specifikke ”pakker” til dem og fx. besøge de lokale herregårde og vingårde, Højbyen, caféer, bådture mv. Der må være nogen, der bare vil have fred og ro, nyde den friske luft og den smukke natur.

Hvordan gør vi?

Afslutningsvist, hvad skal der til for at opnå nogen af de punkter vi har talt om?

Vi skal have en fælles plan. Alle har deres individuelle opgaver og ansvar, men vi skal arbejde sammen om et fælles mål.

Vi skal drøfte og beslutte, hvor vi satser, og hvordan vi sikrer os, at der STADIG kommer penge i kassen.