skip to Main Content
Iværksætter Som 12-årig

Iværksætter som 12-årig

Foredrag med Casper Blom på Allikelund Gymnasium

For 6. år i træk tager Casper Blom rundt i landet på Iværksætterturen med det formål at inspirere og motivere børn og unge til at gå efter det, de drømmer om.

Idéen til Iværksætterturen opstod, da Casper besluttede sig for at gøre en seriøs indsats for at få mere iværksætteri på skoleskemaet. Han var selv lige gået ud af handelsskolen og træt af, at han ikke havde lært nok om iværksætteri. Det ville han lave om på, så han har de sidste fem år revet en måneds tid ud af kalenderen, hvor han tager rundt i hele landet og holder foredrag om iværksætteri.

Casper Blom fandt i en alder af bare 12 år på at sælge brugte golfbolde – en idé som endte med at blive til en millionforretning. Han fortæller sin medrivende og sjove historie om eventyret med golfboldene, og om hvor han er den dag i dag. Casper giver desuden gode råd, hvis man selv har en iværksætter i maven, og han har selskab af en anden iværksætter, som også fortæller sin iværksætterhistorie. På trods af sine blot 25 år er Casper allerede en succesfuld forretningsmand og en virkelig dygtig foredragsholder.

Dato: 12. april 2018 kl. 14.00 i Fællessalen.

Tilmeld dig på mail: allikelund@eucnvs.dk. Der er begrænset pladser, som tildeles efter ”først til mølle”-princippet.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X