Kalundborgegnens Erhvervsråd tilbyder dig et iværksætterforløb der typisk kan se ud som beskrevet nedenfor.
Du vælger selv hvor hurtigt det skal gå og hvilke dele der passer til din situation.
Indledende møde
På det indledende møde vil vi gerne høre om din ide og vision.
Vi danner os et billede af hvordan vi bedst kan hjælpe med at realisere din ide og hjælper med at lave en plan for det næste forløb.
Service / produkt koncept
Hvordan bliver din gode ide til noget der kan bygges en virksomhed op omkring og tiltrække kunder?
Vi hjælper dig med en klar profil der kan gøre dig synlig i markedet og som beskriver hvad du står for og hvad dine kunder kan forvente.
Etablering af virksomhed
Her hjælper vi dig med at etablere en virksomhed. Vi hjælper med den struktur der skal gøre din ide til en succesfuld virksomhed der kan leve op til kundernes forventninger.
Vækst og ekspansion
Når virksomheden er i gang og de første svære beslutninger skal tages, vil vi være klar med sparring og gode råd til at overvinde disse udfordringer.
One Day
I samarbejde med Erhvervshus Sjælland, sætter vi fokus på en strategisk tilgang til at øge dit salg og etablering af en handlingsplan for din virksomhed.
RaketVækst
I samarbejde med Erhvervshus Sjælland tilbyder vi et 3-dages forløb, hvor vi sætter fokus på din virksomheds retning, skærper din salgsproces og finder nye kunder
Netværk
Som medlem af Erhvervsrådet har du mulighed for at deltage i vores mange netværk, hvor du kan sparre med andre i samme situation.
Erhvervsrådet består af konsulenter med mange forskellige kompetencer og erfaringer. Hvis du har behov for hjælp inden for et område, vi ikke dækker, trækker vi på Erhvervshus Sjællands ekspertise.
Vi har løbende plads til flere lejere i vores iværksættermiljø. Kontakt os og hør mere eller læs mere om vores kontorpladser her.
Har du brug for at søge om funding til start af virksomhed, kan du læse mere om, hvordan, her.