Iværksættertilbuddet 

Går du med tankerne om at starte din egen virksomhed? 

Måske er du allerede i gang, men har en lang række spørgsmål, som du ikke kan finde svaret på? 

Hvad end du er helt ny og kun går rundt med tankerne om at starte en virksomhed, eller om du har været gang i et lille stykke tid, så har Kalundborgegnens Erhvervsråd sammensat et Iværksættertilbud til dig. 

Vores Iværksættertilbud er designet til at tage dig fra ingen viden om virksomhedsdrift, økonomi og strategi og hele vej til at kunne arbejde strategisk med din virksomhed på lige fod med andre (og ældre) virksomheder. 

Tilbuddet er delt op i to underkategorier: Basis Viden og Basis Strategisk Viden. 

Basis Viden 

Basis Viden omhandler alt den viden man bør have som virksomhedsejer, angående drift, økonomi, lovgivning, forsikring og meget andet. 

Hvis du har en god basisviden, vil det betyde, at du ved hvad skat og moms er, du har styr på din virksomhedsform, du kan lægge et driftsbudget (og justere det), du kan skrive en regning, du kender til markedsføringsloven og købeloven, og du har styr på forsikringer. 

Med en god basisviden, er du på ”lige fod” med eksisterende virksomheder. 

Basis Strategisk Viden 

Basis Strategisk Viden omhandler alt den viden man bør have som virksomhedsejer, angående strategi, målgrupper, produktudvikling, kommunikation, salg og meget andet. 

Hvis du har en god basis strategisk viden, vil det betyde, at du har en mission/vision, du har styr på dine produkter og prissætning, du kan analysere på dine potentielle kunder, du kender dine konkurrenter og du ved hvordan du skal markedsføre dig, for at nå bredt ud. 

Med en god basis strategisk viden, er du på ”lige fod” med eksisterende virksomheder. 

Iværksættertilbuddet 

Når du har været igennem vores iværksættertilbud, vil du være på lige fod med eksisterende virksomheder, med en god kendskab til basis viden og basis strategisk viden. 

Iværksættertilbuddet er helt gratis og åbent for alle iværksættere på Kalundborgegnen. 

Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig via arrangementer (link). 

Hvis du er i tvivl om hvor du skal starte, kan du tage fat i vores chefkonsulent, David Hindberg på 92 15 30 55 eller dahi@kalundborgerhverv.dk 

Iværksættertilbuddet beskrevet 

1 til 1 vejledning (Basis Viden & Basis Strategisk Viden) 

Du kan altid få sparring og vejledning med en af vores erhvervskonsulenter. Her kan vi svare på mange spørgsmål og/eller sende dig videre til samarbejdspartnere, som kan gå mere i dybden. Vejledningen er også en god måde at få et overblik over hvor i vores Iværksættertilbud du burde starte. 

NMI – Netværket for Minivirksomheder og Iværksættere (Basis Strategisk Viden) 

Et netværk for små virksomheder og iværksættere. Her får du faglig viden og indspark, samt mulighed for at vidensdele og sparre med andre, som enten er i samme båd som dig, eller har gået rejsen igennem. 

Iværksætterkursus (Basis Viden & Basis Strategisk Viden) 

Et skræddersyet forløb der gennem en række aftener tager dig igennem alt hvad du bør vide, for at starte og drive en god iværksættervirksomhed. 

Inno-Lab (Basis Strategisk Viden) 

Temaworkshops som hjælper dig til at udvikle din idé. Dette gælder for idéer, som er helt nye, eller idéer som trænger til at blive arbejdet igennem. Alle er velkomne. 

Rådgivercafé (Basis Viden) 

Et tilbagevendende arrangement, hvor du får adgang til lokale rådgivere fra Bankverdenen, Revisorer og Advokater. Her kan du få svar på mange af dine spørgsmål, og også nogen du ikke vidste du havde. 

De Fem Spørgsmål (Basis Strategisk Viden) 

Workshops som tager dig igennem de fem grundspørgsmål, du skal kunne svare på for at drive en god virksomhed. 

Digital Workshop (Basis Strategisk Viden) 

Workshops som dækker større emner inden for den digitale verden, såsom Sociale Medier, Kunstig Intelligens, Nyhedsbreve og Google Ads. 

marts

Ingen arrangementer

april

Ingen arrangementer

maj

22maj19:0021:00Rådgivercafé - Maj 2024

Back To Top
Søg