skip to Main Content
Kalundborg – Fem år Frem Med Charlotte Balslev

Kalundborg – fem år frem med Charlotte Balslev

“Vi er rigtig godt på vej, men hvil ikke på laurbærrene”

Når dagen starter 05:30 som vinterbader i de skønne omgivelser omkring fjorden ved Kalundborg, er det for at stå klar til dagens krævende udfordringer som finans- og kommunikationschef for Equinor Refining Denmark. Fra mange spændende udstationeringer i Nigeria, Indonesien, Holland og Norge er Charlotte Balslevs valg om at flytte til Kalundborg alligevel den bedste beslutning. Her findes hendes vision for Kalundborg fem år frem.

Tekst og Foto: Hegnsvang Kommunikation

Charlotte Balslev er 60 år og har to voksne børn og et barnebarn på to år ved navn Carla.

Hun flyttede fra Skodsborg til et skønt byhus tæt på Vor Frue Kirke i centrum af Kalundborg og har dermed været bosat i kommunen siden starten af 2016. Charlotte har 36 års erfaring fra koncernen Equinor, hvor hele hendes professionelle karriere er foregået.

Hun er ansvarlig for finans, controlling og communication, og at man ikke kun viser tørre tal, men også er i stand til at tale om dem og illustrere udvikling over tid, dét er en nødvendighed i hendes position.

Hun er medlem af bestyrelsen for Foreningen for Danske Olieberedskabslagre, som er meget vigtig, da den danske olieindustri skal sikre forsyningerne af olie, hvis der skulle opstå en krisesituation. Hun sidder desuden som formand for Kalundborgegnens Erhvervsråd, hvilket falder hende meget naturligt, da hun generelt er en person, der er nysgerrig og blander sig i rigtig mange forskellige aktiviteter.

Og så er hun vinterbader.

Det med at stå tidligt op om morgenen for at bade, gør, at du står skarpere, når du møder ind her i virksomheden eller hvordan?

“Det gør, at adrenalinen allerede er i fulde svingninger. Det, at stå op kl. 05:10 og være i vandet 05:30, gør, at jeg er klar. Nogle gange sker det, at kollegaerne siger, at det kunne være, at man bør lade være med at vinterbade, for jeg er jo i fulde omdrejning herude, men det er simpelthen så skønt.”

Charlotte, jeg er lidt nysgerrig på, de positioner du havde i Nigeria. Blandt andet: Hvad har du taget med videre fra de spændende ophold?

“Jeg har jo haft den store fornøjelse, i perioden 2005 til 2016, at arbejde for firmaet i fire meget forskellige lande. Jeg startede i Lagos i Nigeria i to år, og så var jeg tre år i Jakarta i Indonesien, hvorefter jeg så fik muligheden for at komme til Rotterdam i Holland, hvor jeg var landechef for vores aktiviteter dernede. Og så fik jeg til sidst muligheden for at deltage i et koncernprojekt, der hed ’security improvement program’, som også har betydet meget for mig efterfølgende. For der var jo den tragiske hændelse, der skete i In Amenas i Algeriet, hvor vi mistede seks af vores kollegaer, og hvor vi så skulle forøge firmaets indsats til sikkerhed og sikring..”

”..Det vigtigste er respekten for andre kulturer. Respekten for hvordan man samarbejder. Hvordan man får gennemført forskellige aktiviteter. Ydmyghed i forhold til at forstå forskellige situationer og så samtidigt stå fast og følge de procedurer og de krav, der er sat. Det er ikke nok, at du ser efter. Du skal kontrollere. Du skal forstå, hvorfor folk reagerer, som de gør.

Efter jeg har været i udlandet, så vil jeg bare sige, at hovedparten af problemstillingerne i Danmark er på et niveau, hvor vi allesammen bare bør være glade og tilfredse. Og det er det, jeg prøver at give videre til andre, for med de udfordringer vi havde i Nigeria fra 2005 til 2007, er det blevet endnu mere tydeligt, at det er et forarmet land, hvor der er så stor forskel på den lille elite og den voldsomt store andel af folk, der bare ikke har noget. Og de har masser af naturressourcer – det er så skrækkeligt. Det har jeg taget med mig både professionelt, men også som privatperson. ’Always look on the bright side of life – Det kommer man rigtig langt med.”

Hvis vi skal tale lidt om udviklingen af Kalundborg Kommune og kigge fem år frem, hvilke borgergrupper tror du så, der ønsker at komme til Kalundborg Kommune?

“Jamen, jeg tror, vi skal være klar over, det behov der er for alle borgergrupper, men især for den aktive arbejdsstyrke. Det gælder både på den håndværksmæssige del og helt op på den videregående del. Det er jo således, at den industri, som jeg jo selv er en del af, i den grad er afhængig af at få tilført kvalificeret arbejdskraft, og det er jo også derfor, at man allerede for år tilbage etablerede en rekrutteringsalliance i tæt samarbejde mellem de store virksomheder, og for mig er det meget vigtigt at vi bliver ved og bliver ved, for dét er jo det lange seje træk.”

“Vi skal fokusere på uddannelsesdelen, og det gør vi heldigvis allesammen, men vi er nødt til at binde det op i forhold til alle de andre ting, der gør, at det også er attraktivt at være her, når arbejdsdagen er forbi. Og der skal vi kunne tilbyde en palette, der passer til de forskellige – der er jo forskel på, om du er børnefamilie, eller du er single i tyverene, trediverne eller på min alder. Det skal vi være i stand til. Og jeg tror på det, vi har i gang, for vi ser jo også effekten af alle de tiltag, vi laver – senest med Biomanufactering Project House (BPH) som kom i hus – en vision vi havde for år tilbage, hvor vi sagde, at det simpelthen var for mange millioner, der skulle til, og hvor vi spurgte, hvordan man kunne udvikle Stejlhøj til en campus. Men beviset, tror jeg, kommer ved, at du bliver ved, hvis du samarbejder, og hvis du får beslutningstagere samlet – altså kommunens beslutningstagere sammen med erhvervslivets beslutningstagere sammen med uddannelsesinstitutionerne – de skal bindes sammen, og så skal du blive ved.”

Charlotte mener derved, at det ikke kan hjælpe noget at hvile på laurbærrene. I stedet skal du stræbe efter, at det kan blive endnu bedre. Hun giver et eksempel og fortæller:

”Da jeg kom til Kalundborg, var der rigtig mange af mine familiemedlemmer, venner og bekendte, der spurgte, hvad jeg dog skulle lave i Kalundborg? Så sagde jeg, at jeg der skulle arbejde, bo og nyde tilværelsen – og det er rigtig dejligt at være her.”

”For jeg har jo prøvet alle de der andre lande, jeg har nævnt – ’Hvordan kan du synes, det er attraktivt at være der?’ Jamen, fordi der er så mange positive ting. Der er jo ingen interesse i at vise alle de ting, der kunne være bedre. Der er absolut mange udviklingsområder i Kalundborg kommune, men lad os nu hele tiden køre på de ting, som er i god gænge, fordi så tror jeg, at det spreder sig, og så er jeg helt overbevist om, at det rykker sig. Så min vision er: Bliv ved. Jeg har sådan et slogan, som lyder: ’Forsat vækst i Kalundborg.’ Det kan gå meget bredt, ik’? Det kan gå på min egen virksomhed, på fritidsaktiviteter, det kan gå på, at vi ikke er tilfredse med det, vi har nået, for der er lang vej endnu – men vi har fået en række initiativer på plads, og derfor tror jeg – jeg er helt overbevidst om – at vi også tager næste step.”

Kan du være lidt konkret med de initiativer, der er kommet på plads – Er det Absalon for eksempel?

“Jamen, det er absolut Absalon, hvor jeg sidder med i sådan et ’advisory board’, hvor vi diskuterer nye uddannelser – seneste skud bliver diplomuddannelsen i Maskinteknologi. Vi har jo i konkurrence med andre byer formået at få opmærksomheden og få uddannelserne hertil. Vi har været i stand til at lave en pakke – hvor vi ikke kun beskriver, hvorfor vi skal have den her uddannelse i forhold til industrien – men hvor vi har været i stand til at udvise, at vi tror, det her er en god ide.”

”..Og det er da klart, at de store virksomheder, hvor Novo Nordisk er lokomotivet, er med til at bygge op, men også andre virksomheder som Havnen og NOV kan være med . De er allesammen med til at bygge op og sige: Her sker der noget. Og så tror jeg også, det er lidt vigtigt at pointere, at ja! Det vil være industrien, som er motoren, og det skal vi bare være stolte af. Men vi skal supplere med andre ting som for eksempel DM i ’Skills’ i Høng, som bliver afviklet i deres store nye hal, som de har fået bygget.”

Hvilken betydning tror du, Kalundborg kommunes handelstilbud har i forhold til tiltrækning af tilflyttere?

“Med stor respekt for, hvad der sker med handelstilbuddene og ikke mindst ‘Vores Kalundborg’, så er der ingen tvivl om, og det også gælder for Erhvervsrådet, når jeg tager den hat på og siger, at vi ønsker mere fokus på forretningslivet. Det er lidt trist – som Søren Bang Knudsen (SBK-Event) fortæller i forrige artikel – at se alle de lukkede butikker i Kordilgade, men for mig er det vigtigt at sige, at vi må lave en ekstra indsats for handelslivet. Eventuelt noget mere oplevelsesindustri.”

Ja, hvad kunne det indebære, hvis du mener, at der skal gøres en ekstra indsats?

“Jeg tror ikke kun, vi skal have én type butikker. Jeg tror, vi skal have nogle flere samarbejder. Jeg tror, vi skal have nogle flere kæder hertil. Vi skal prøve at få endnu mere udeliv – både i Kalundborg, men også i Høng og Gørløv – for at man også bosætter sig og bliver her i lang tid, da det vil blive en ekstra tiltrækningskraft.”

Charlotte mener, det er ærgerligt, at der ikke er mere liv, når butikkerne lukker.

”Det handler uden tvivl om, at få økonomien til at hænge sammen, men man lukker jo butikkerne kl. 18 på en fredag og kl. 13 eller kl. 14. på en lørdag. Når vi nu også er så attraktive i forhold til sommerhusturister, så må det være muligt at opleve bylivet og dermed undgå, at folk kører til Holbæk og Slagelse,” siger hun.

“For at undgå dette tror jeg, at kommunen, erhvervsrådet og foreningerne skal gøre en indsats. Det gør vi i forvejen, for der er jo en masse i kommunens og erhvervsrådets strategi samt i ‘Vores Kalundborg’ og lokalerådene.”

Så det jeg hører dig sige, det er, at når butikkerne lukker, så skal der åbne noget caféliv?

“Ja, eller mere kultur – vi har jo glimrende projekter i Havneparken, og der må jeg sige, at det er ’spot on’, men mit store ønske er da, at de omkringliggende bygninger, områder og parkeringspladserne oppe ved Bredgade, skal gøres mere attraktivt.

Så der er jeg ikke tilfreds endnu – der er langt at gå, men vi skal gøre det på en målrettet måde.”

Du har været inde på det, men hvordan oplever du de store virksomheders betydning for byen?

“De har en meget stor betydning i form af, at det er dem, der danner fundamentet for hele Kalundborgs udvikling. Både på bemanding og økonomi, men også på at sætte infrastrukturen, som vi kommer ind på lidt senere. Det er et fantastisk samarbejde, som vi har. Det kan jeg jo sige, fordi jeg har arbejdet andre steder i Danmark og udlandet. Vi er tæt på hinanden – både i form af symbiosearbejdet, men også i hverdagene hvor vi er i kontakt med hinanden og endnu engang BPH, hvor det at udvikle ting sammen er en grundforudsætning. I forbindelse med biotekbyen og alt arbejdet med at profilere byen, har vi valgt at sætte en masse aktører sammen såsom Novo Nordisk, Novozymes, NNE, NOV, kommunen og erhvervsrådet sammen. Det har vi gjort for at være sammen på en måde, som man normalt ikke er i erhvervslivet.”

Hvordan er det muligt her i Kalundborg?

“Hele symbiosen startede jo tilbage i tresserne, hvor man ligesom havde grundtanken om, at en spildressource det ene sted kunne blive en plusressource det andet sted. Man udviklede det til noget i stedet for at lade det gå til spilde ved kaffemøder. Og det, tror jeg, har været grundstenen igennem årene, og så tror jeg, der har været et godt ’match’ for det handler nemlig meget om kemi. Det, jeg synes, er lidt fascinerende, det er, at når man skifter ud, også formår at få skabt den samme ånd.”

Og I hvilken grad mener du så, at vi som kommune, såvel som handels-og erhvervslivet i de mindre områder, kan udnytte den betydning, de store virksomheder har?

“Hvordan man binder os sammen i det professionelle netværk – det er ligeledes sådan, at vi skal binde det sammen i de mindre virksomheder. Og det er derfor, at vi nede i Erhvervsrådet siger, at vi skal tilbyde en masse og fortælle dem en masse ting – altså være til rådighed for dem – i stedet for at de skal søge information om os, så skal vi nok opsøge dem og sige, at vi faktisk kan hjælpe med de ting, der nager, og at vi har tilbud om det ene og det andet. Jeg tænker, at det er den der hjælpsomhed og proaktivitet, og det er den, man skal tage med sig over i samarbejdet i de mindre virksomheder.

Altså dem der kommer hertil – Og det kan du også føre over på det arbejde, der sker i kommunalt regi i hele bosætningsteamet. En af vores nye medarbejdere der kom hertil med sin kæreste i et ’graduate programme’, og som så har fået et tilbud af kommunen om en lejlighed, han har nu mulighed for at komme i gang med at arbejde. De kom fra Aalborg og kæresten endte med at få job hos BDO, hvilket jo alt sammen er en succeshistorie, og de synes, det er så fedt at være i Kalundborg. Så der formår vi jo også noget.”

Lad os blive lidt ved det, Charlotte og tale lidt om rekruttering. Hvordan ser du, at vi bedst sikrer, at lokale virksomheder kan rekruttere arbejdskraft til området?

“Det gør vi jo blandt andet ved, at vi har fået alle de nye uddannelser til byen, således at hvis du uddanner dig, der hvor du også har boet, så er der en større sandsynlighed for, at du også bliver der bagefter. Så for mig er det altafgørende, at vi har fået så stort et uddannelsestilbud lokalt. Så stort, at man senest også har mulighed for at tage en kandidatgrad. Men igen – Vi har behov for mange typer uddannelser. Der er jo ingen industrier, der ikke har behov for alle de forskellige typer arbejdskraft, så det er vigtigt, at vi både har den tunge ende, de dygtige specialister, og at vi kan tage dem som er mellemuddannet, og dem som er mere håndværksmæssigt uddannet. At støtte hele paletten er en meget vigtig faktor – En anden vigtig faktor er en god infrastruktur i kommunen, og der mener jeg transportdelen.”

Ja, det kommer vi tilbage til, men når du nu alligevel nævner dette, er der så noget andet, der skal lykkes mht. rekrutteringen, før det kan gå hånd i hånd? Ved håndværksuddannelserne skal der da også være lærepladser eksempelvis?

“Ja! Og det er der, hvor vi i meget stor udstrækning stiller pladser til rådighed hos de forskellige virksomheder, og vi har studenterjobs og lærepladser. Jeg er helt enig i, at det skal gå hånd i hånd, og det kan ikke hjælpe noget at få en masse nye uddannelser, hvis du ikke også sikrer dig, at den lokale industri er i stand til at absorbere dem. Men det er jo igen det der integrerede samarbejde, som man har omkring, hvad det er for nogle uddannelser, man gerne vil have hertil, som matcher det behov, som industrien har. Jeg vil mene og påstå, at vi er vældig gode til at matche de behov industrien har, og de uddannelser vi skal supplere med. Og der er vi rigtig godt på vej, men det var det, vi startede hele interviewet med, for vi må endelig ikke tro, at vi er i mål.

Nu er vi ved at have lavet en platform, men platforme skal vedligeholdes og muligvis også udvides, for vi vil gerne have endnu flere mennesker hertil.”

Hvordan ser du, at vi bedst sikrer, at de unge bliver i kommunen efter endt uddannelse?

“Det er, at vi i kommunen kan have de tilbud, der matcher de unges behov.”

Så det handler vel om at kunne forstå de unges behov?

”Nu fokuserer vi rigtig meget på uddannelserne, når man er færdig, men det er lige så vigtigt, at vi sikrer os at grundskoledelen og folkeskoledelen har et niveau og en kvalitet, der er god, og at du giver den ballast, der gør, at de unge søger mod de rette uddannelser. Derfor er det et spørgsmål om kommunikation og at kunne fortælle om erhvervsstrukturen her. At give dem tilbud og forklare dem. Det gør man jo også, men det er måske noget, man skal gøre endnu mere: At forklare dem hvilken type jobs der er på den korte bane såvel som på længere sigt. På den måde kan man appellere til de unge, når de skal vælge uddannelse.”

Men i forhold til spørgsmålet om, hvad der får de unge til at blive i kommunen efter endt uddannelse, så er det jo også relevant at tale om de fritidsaktiviteter, der kræves ikke?

“Det er det absolut – Én ting er uddannelsesdelen, men hvis man kan binde sammen, at Kalundborg skal være et sted, hvor man kan leve og bo, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed, så er vi jo rigtig godt på vej. Så tror jeg på, at vi også i stigende grad vil se, at de unge mennesker er enormt fokuserede på bæredygtighed. Så jeg vil tro, at vi også skal gøre rigtig meget ud af at fortælle om alle de bæredygtige elementer – altså at man både kan have bæredygtighed i by, men også kan have bæredygtig udvikling på land og i industri. Jeg er på et raffinaderi, der producerer olieprodukter, og vores strategi kalder vi ’strategi for bæredygtig udvikling’, fordi selvom vi er denne her type industri, kan vi med de muligheder, der er, godt gøre produkterne grønnere, mere miljørigtige osv. Og det bruger vi rigtig meget tid på, og det ved jeg, at kommunen også gør. Det har vi ikke italesat på samme måde, men vi ved jo, at de unge mennesker er meget optaget af, at vi skal være bæredygtige.”

Det er jo en historiefortælling.

“Ja, og det er den historiefortælling, vi også har med inde i vores plan, men jeg tror, vi skal lægge vægt på, at det, kommunen tilbyder, jo også er spot on i forhold til naturen. Eksempelvis kan du have skønne Røsnæs, Asnæs og Tissø – ’you name it’. Du kan sejle og svømme dig en tur, og den vinkel tror jeg, du skal have med. Der skal være boliger til dem.

Du skal jo også have en boligstruktur, der gør, at de unge mennesker synes, det er interessant at bo her, så foruden fritid og forening, er det meget vigtigt, at man også tænker boligudvikling ind. Vi får nok aldrig caféliv og københavneri, som man siger, men jeg tror, man skal gøre de ting langsomt, og vi skal ikke kopiere, hvad man gør i store byer – vi skal være os selv, og så skal vi tage de ekstra ting ind og følge den trend, der generelt er i samfundet.”

I samfundet? Jeg troede, du ville sige her i kommunen.

“Nej, man skal følge den trend, der optager de unge mennesker, og det skal vi prøve at omsætte til noget, der passer os. Men vi skal gøre noget mere med hensyn til fritidsaktivitet, og det må være noget af det næste, vi skal have skabt. Det kunne også være en række kulturtilbud, da der er en masse, der er optaget af kultur – her er der altså også en målgruppe. Du kan se, at Asgers Fisk jo er et glimrende eksempel på, hvordan man får skabt en ny virksomhed.”

Infrastruktur

Nu får du lov til at tale om infrastrukturen, Charlotte. For hvilke områder, mener du, bør forbedres?

Herunder tog, bus, motorvej og Kattegatforbindelsen?

“Det var jo rigtig kedeligt, at der kom et regeringsskifte. Men motorvejen, rute 23, må etableres hurtigst muligt, og det er der ingen tvivl om, for den er nøglen til det her vækstpotentiale, der ligger herude, og så kommer du endnu hurtigere fra A til B.

Og med det så tror jeg også, at vi åbner op for endnu flere muligheder, når det kommer til logistik og transportområdet. Så ville det være fornuftigt, at der trods alt var noget mere offentlig transport på udvalgte ruter og togforbindelser fra København, Holbæk og herud som skulle justeres. I forhold til Kattegatforbindelsen, så mente Søren (SBK-event), at den ikke kom i hans tid. Men jeg tror, der er politiske interesser i gang, og når den kommer, så skal man være klar over, at Kalundborg bliver et centrum i Danmark, hvis vi kigger på Danmarkskortet. Og for den jyske side vil vi pludselig blive som et nærområde. Det er sådan lidt længere ude i fremtiden, for du laver ikke lige en Kattegatforbindelse ’over night’, og det har vi jo også set med Femern-forbindelsen, men den kommer. Og det skal man medregne i sine udviklingsplaner, og rute 23 er jo lige til højrebenet, for den kommer, og alle sjællandske borgmestre i kommunerne har den jo som nummer ét, så det er et stærkt kort, og det er der jo en årsag til, for alle kan se logikken i, at den sidste del må på plads. Det er sådan jeg ser det.”

Natur, kultur og fritid

Hvilke muligheder mener du, at Kalundborg kommune bør kunne tilbyde indenfor kultur, natur og fritid?

“Jeg holder fast i, at vi skal kunne spille på nogle forskellige parametre, for du er interesseret i nogle ting, og jeg er interesseret i nogle andre ting. Men det overordnede fokus er, at vi udnytter den natur, vi har, fordi den er unik, den er lækker, og den skal være det, der binder tingene sammen, og samtidig skal du have nogle kulturtilbud.

Nu har vi jo Postgården, der laver arrangementer såsom foredrag og en gang imellem noget spisning, og det kan være biografen, der gør noget forskelligt i Den Blå Engel. Det kan være de små spisesteder, eller hvad der sker i Høng, i Gørlev eller ved Mullerup Havn, hvor der også er spisesteder.

Vi skal huske, at vi skal udvikle de forskellige dele af kommunen. Der er et stort område med sommerhuse på Røsnæs. Jeg ved godt, at der skal kroner og ører til, men der er jo rigtig meget, der foregår på frivillighedens basis. Det er jo det, der er specielt ved kommunen – også fordi der er rigtig mange, der sætter ting i gang på frivilligt initiativ. Det kan være Kalundborg Rocker som Søren (SBK-event) nævnte, eller det kan være at få ’Stafet For Livet’ sat i gang – jeg har lige været med, og det går ud på at samle penge ind i kampen mod kræft. Om det så er at få Kulturugen op at stå, så er der rigtig mange, der gerne vil sætte det i gang – og det skal videreudvikles.”

Hvordan ønsker du så, at bymidten skal se ud om fem år?

“Den skal være lidt mere lækker at komme til. Man må ikke have alle de her halvlukkede butiksvinduer. Der skal være en større integration af de forskellige dele af byen, hvor man eventuelt kunne binde det sammen med nogle flere grønne områder. Man må meget gerne lade sig inspirere af, hvordan man har gjort havneområdet mere attraktivt. Det ér muligt, og hvis vi vil, kan vi jo lave nye områder, og det er den der energi, der skal være med. Det handler også om at gøre de forskellige områder indbydende og sørge for, at de tager sig lækkert ud, når man kommer hertil, og man sørger for, at der er renligholdt og mere grønt.”

Hvad skal der til

Hvad tror du så helt konkret, der skal til? – Hvilke aktører tror du, der skal i spil, for at din vision skal lykkes?

 

“Det skal vi sådan set allesammen, men initiativet har vi jo i Kalundborgegnens Erhvervsråd. Vi har jo decideret valgt og besluttet på generalforsamlingen, at vi skal have en speciel ’attention’ på udvikling af bymidten i alle kommunens byer, for at sikre at vores erhvervsvirksomheder synes, det er attraktivt – både for dem, der er her, men også for de nye, der kommer til.

Jeg tror også, der skal være et ’drive’ hos ejerne af alle de her butikker. Det er vigtigt, at man gør det attraktivt at komme i deres butikker, og så skal man vænne sig til at gøre det mere oplevelsesorienteret, da mange jo efterhånden bestiller på nettet, og da skal man være omstillingsparat og i stand til at udnytte de nye digitale platforme.”

“Man kunne jo se, hvordan vi alle har været tvunget til at arbejde anderledes i forbindelse med corona-epidemien, og der kunne man sagtens overføre nogle af de værkøjer, vi har været nødsaget til at lære. For nogle gange sker det, at vi bliver nødt til at agere med et nyt og innovativt tankesæt, når vi er pressede, og så kan vi sagtens prøve at omsætte det til at løfte bymidten. Derfor er det noget med at være proaktiv og hive lidt i en retning, men der skal muligvis også nogle støttekroner til.”

Ja, det er også det, jeg tænker på, for hvis der skal være det her frivillighedskorps blandt borgerne, som får så mange gode idéer og er tovholdere på initiativer, så støder man måske også på et behov for at stille sig op til kommunen eller Erhvervsrådet og spørge, om der kan søges puljer og hjælp til at komme videre – Hvordan er din indstilling til det?

“Vi har jo for eksempel, ”Liv i Kalundborg” puljen, som er en sammenslutning af flere af virksomhederne i Kalundborg sammen med Kalundborg Kommune, der giver penge til events, der har til formål at gøre noget ekstra for at understøtte og bidrage til aktiviteter, der er eksisterende, eller dem der skal tiltrækkes. Den mulighed er der, men jeg tror, at et af kodeordene er mere systematik.”

Kan du uddybe det?

“Hvis vi tager udgangspunkt i Kalundborgegnens Erhvervsråd, så har man dedikeret en sum penge til at have specielt fokus på udvikling af bymidten i byerne, da det er vores forudsætning for, at det er det, der skal til for øge bosætningen og for at få en kvalificeret arbejdskraft. Den måde at gøre det på tror jeg, man skal bruge på nogle af de andre initiativer og sige, at du så er nødt til at dedikere dig fuldkommen. På den måde har man dedikeret energi til at få noget mere uddannelse hertil. Det har man jo ikke bare haft som sidebeskæftigelse, så du er nødt til at lave en målrettet indsats, og så er der nogen, der specifikt går efter det. Lige såvel som da vi udviklede hele konceptet omkring biotekbyen, hvor vi skulle bygge alle de forskellige aktiviteter rundt omkring det. Der blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra virksomhederne og kommunen, og så hev vi fat i en konsulent, som var fødselshjælper og efterfølgende har haft en styregruppe, og det er det, jeg mener med, at ting skal være i nogle rammer.”

Men hvordan skal den enkelte ildsjæl så kunne indgå i den der systematik?

“Det skal de ved, at man får skabt den dialog med dem, og typisk er det med ildsjæle, at de gerne vil skyde al deres energi ind i det, men ikke har pengene til det. Så er det jo, at man skal give fundamentet ved, at der bliver lavet et budget og givet nogle muligheder. Jeg siger altid, at man aldrig skal give alle pengene, for der skal være noget at gå efter selv. Så du giver mulighed for at blive taget seriøs, og så bygger man op derefter.”

Så det kan man få hjælp til?

“Man kan få noget bistand, og vi har mulighed for at rådgive iværksættere på forskellige planer  jeg tror, der er vejen frem.

Og så skal de gode historier fortælles og gentages igen og igen.”

Hvilke udviklingspotentialer ser du helt generelt i kommunen indenfor erhverv?

“Når motorvejen kommer, så åbnes der op for, at du kan få din kvalificerede arbejdskraft fra et større geografisk område, og hvis du så samtidigt får skabt muligheden for, at det faktisk også er interessant at være her, så har du ramt noget. Så sent som i går, havde jeg en aftale med en kollega fra én af de andre virksomheder heroppe, og så gik vi simpelthen en tur rundt ved vandet og oppe i byen, og jeg viste vedkommende dejlige områder i Kalundborg. Vedkommende arbejder ikke fast i Kalundborg, men det er hver gang en aha-oplevelse, med folk der kommer udefra. De bliver begejstrede, når de får de små sjove ting vist frem, og det er den historiefortælling, vi skal kunne og stolt vise frem. Kommunen er jo nødt til at tage en aktiv rolle i alt det her. Og jeg ved godt, de har mange aktiviteter, de skal fokusere på, og at de godt er klar over den her unikke situation Kalundborg står i, fordi vi har den industri, vi har – En industri som kan give dem mulighederne.”

Hvad så med turisme?

“Den skal binde det hele sammen. Det er derfor, man har fået en ny Vesthavn, og derfor man har alle de muligheder på den front. Vi er jo, næst efter Odsherred, den kommune med flest sommerhuse, men vi skal have dem til at handle lokalt, for vi har mange seværdigheder og aktiviteter for vores turister, og så skal vi også have krydstogtgæster rundt i Kalundborg kommune. Jeg bliver altid så ked af det, når de kører tre busser ind til København. Jeg synes de skulle nøjes med at blive herude, for vi har så meget at vise dem.”

Hvilken rolle spiller foreningerne i udviklingen i Kalundborg Kommune?

“Sådan som vi er opdelt, er der ingen tvivl om, at foreningslivet betyder rigtig, rigtig meget.

Og det gælder alt indenfor sportens verden og det kulturelle, og der skal vi jo selvfølgelig blive ved med at give dem de frihedsgrader, der skal til. Så foreningerne er meget vigtige spillere.”

Så hvad gør vi, Charlotte? Hvad skal der til for at nå din vision for Kalundborg fem år frem?

“Der skal det til, at man er vedholden, at man tror på det her og kører med. Der vil jo undervejs være toppe og bakkedale – viljen til at sige vi kan gøre Kalundborg endnu mere attraktiv, og vi må køre linen endnu mere ud. Vi må allerede nu planlægge, at rute 23 kommer helt herud. Vi kan blive bedre, men det skal bare italesættes, det er det, vi skal ud og ramme borgerne med, så vi ikke udelukkende bare hører om, at Kalundborg Forsyning lukker for vandet i to dage, men at vi hele tiden tænker: ’Always look on the bright side of life’, og fortæller de der super positive historier, for det tror jeg, er måden at gøre det på. Og det må meget gerne være personlige portrætter af folk, der beskriver, hvor dejligt det er at være her, og hvad de eventuelt savner i byen. På den måde er det altså ikke kun de store virksomheder, der stiller sig frem og siger, at det er rigtig skønt det hele, og at vi er taknemlige for kommunen og så videre. Vi sørger for, at man også går ud og rammer

borgerne og spørger, ’hvad er godt for dig?’ Det, tror jeg, skaber en ligevægt, og det er det, der skal til. Når man laver kommunikation for at beskrive aktiviteter i både de skrevne medier og på de sociale medier, så tror jeg, det kan gøre mange ting. Og i stedet for at tale om, at man nu har fanget en kriminel, eller at der nu er en, der har kørt for stærkt, så kan man i stedet godt vinkle og fokusere på de positive ting, for det er meget vigtigt.

Vi skal allesammen gøre noget. Vi har også brug for de små og mellemstore virksomheder, for de store er jo også afhængige af dem der yder support.”

Bør vi få hjælp udefra?

“Vi skal jo gerne have andel af puljen, og vi skal benytte os af de tilskudsordninger og de muligheder, der er, men jeg tror, det er ekstremt vigtigt, at vi er os selv – os der bor og arbejder her. Kommunen og virksomhederne. Jeg er ikke tilhænger af én der kommer flyvende ind og ud igen, for så er det ikke vedvarende. Men det er klart, at vi skal gøre brug af alle de økonomiske ordninger, der er til rådighed. Det skal vi. ’Steal with pride’. Kan vi se, at der er andre, der har stor succes med noget, så skal vi se, om det kan bruges her, for der er jo ingen grund til at opfinde det varme vand to gange. Dog må vi heller ikke blive selvtilfredse eller selvfede. Aldrig.

Og vi skal altid selv være med i styrekomiteer og udviklingsområder, da behovet skal komme indefra og ikke fra et konsulentfirma udenbys. Men vi kan få behov for hjælp udefra – måske sågar udlandet – for vi skal jo ikke være blege for at sige, at en del af industrien meget gerne vil have international arbejdskraft – mig selv inklusiv. Ligesom vi også skal turde sige, at sproget er engelsk, tysk, polsk og ’what ever’, når man skal have arbejdskraft.”

Og lad det være de sidste ord.

”Hold da op, hvor jeg har talt,” udbryder Charlotte.

Er der noget vi ikke har talt om, som du gerne vil have med?

“Vi er rigtig godt på vej, men hvil ikke på laurbærrene.”

Back To Top
×Luk søg
Søg
X