Forudsætningen for uddannelse kræver gensidighed mellem virksomhederne og genklang mellem teori og praksis

Kalundborg har skabt synergien mellem de store biotekvirksomheder og professionsuddannelserne – perspektivet kan blive stort.

Interview med Otilia Tatiana Marc, 7. semester på Professionshøjskolen Absalon

Tekst og foto af Mathias Hegnsvang

Den 29. april 2019 bragte vi, i denne artikelserie, et interview med Centerchef for Engineering and Science på Professionshøjskolen Absalon, Dorthe Kjær Pedersen.

Arbejdet med at bringe en campus til byen er nu endelig ved at tage form, og campus forventes at stå endeligt klar til brug ved semesterstart sommeren 2021.

Til den tid kommer Professionshøjskolen Absalon til at binde en sløjfe om visionerne om at skabe et, ikke bare dansk, men skandinavisk center for bioteknologi, hvilket den for nyligt nedsatte bestyrelse i Biomanufacturing Project House, skal løfte helt til tops.

Et så markant projekt kan ikke lykkes uden en synergi mellem virksomhederne, Kalundborg Kommune, Kalundborgegnens Erhvervsråd og ikke mindst Professionshøjskolen Absalon, der på samme vis har blomstret op i lignende projekter i de fleste store sjællandske byer.

“Det er en forudsætning for en uddannelse som vores, at biotekvirksomhederne er til stede. Det tætte samarbejde med virksomhederne er en vigtig forudsætning for at tiltrække studerende.

(…) I modsætning til de store virksomheder, som ofte er meget regulerede og har en stram struktur, kan de mindre virksomheder give et tættere indblik i kemien bag ved at lade de studerende afprøve diverse processer. Det giver samtidig de studerende et syn på, at det ikke kun er de helt store biotekvirksomheder, man kan finde arbejde hos, men at der også er behov for deres ekspertise i mindre virksomheder,” udtaler Dorthe Kjær Pedersen.

Alt tyder på, at denne vision kommer til at lykkes og endda med stor succes. Forholdene for de studerende bliver af højeste standard og med verdensførende rammer, når teori omsættes til praksis ved at krydse sporene ved Biotekbyen Station og bevæge sig direkte ud i medicinalindustriens produktionsfaciliteter hos Novo Nordisk, Novozymes og NNE.

Men hvad betyder denne aktivitet for Kalundborg kommune i øvrigt? Vil denne øgede trafik have indvirkning, eller andre krav, til de potentialer lokalområdet også indeholder?

“(…) for at kunne have studerende, og en levende campus, kræver det, at der er mulighed for et godt studieliv. Som det er lige nu, er der ikke meget, der støtter op omkring at være studerende i byen. Det tager tid at oparbejde, og hvis Kalundborg vil være en studieby, skal der også ske noget.

Der er mange spændende sociale aktiviteter rundt omkring i kommunen, og der kunne man måske tænke i, at når studentermiljøet er samlet ét sted, så kunne man gøre noget indenfor fælles transport. De studerende finder ikke nødvendigvis selv ud af Kalundborg by. De har ikke selv ressourcerne eller informationen, så her kunne man hjælpe dem noget mere,” mener Dorthe Kjær Pedersen og forsætter:

“Det er tydeligt, at et kulturliv og et byliv i udvikling kan gøre meget for at tiltrække studerende. Vores studerende er ikke nødvendigvis den type studerende, der allermest efterspørger barer og caféer, men der må gerne være noget liv i byen. Vi vil jo gerne have, at de flytter til Kalundborg i stedet for at pendle. Det giver også kvalificeret arbejdskraft på den lange bane.”

Forventningens glæde

Forventningens glæde er ikke til at tage fejl af hos Otilia Tatiana Marc.

Otilia er 26 år og kommer fra Rumænien. Hun flyttede til Kalundborg for tre år siden og blev dermed en del af den første generation af ingeniørstuderende på Absalons biotekuddannelse.

Otilia venter på mig i et arbejdsværelse i bygning A på Professionshøjskolen Absalon i Kalundborg.

Hun sidder velforberedt og med sin laptop åben – beredt på, hvad der venter af udfordringer, som en nyklækket studerende, der er klar til at erobre sit felt og vise sit værd.

Det er nu hendes sidste semester, og Otilia glæder sig til endelig at blive færdig og få et job – medmindre andet byder sig til.

”Jeg har haft en meget god tid her i Kalundborg indtil videre, og personligt er jeg meget glad for min uddannelse her, fordi den åbner så mange døre for mig. Så indtil videre har jeg en rigtig god oplevelse,” indleder hun begejstret.

Fremtiden

Hvad vil du lave, når du nu snart er færdig med din bachelor?

“Jeg er ikke sikker endnu. Jeg er lidt afventende. Enten vil jeg finde et job, eller også vil jeg forsætte med en kandidatuddannelse. Jeg vil vente og se, hvad der sker.”

Kunne det fx være et job her i byen eller i området omkring?

“Ja. Helt sikkert. Jeg er sikker på, at der vil være muligheder her, men jeg venter lige, til jeg har min bachelor i hus, inden jeg tager en endelig beslutning.”

Hvad med kandidatuddannelsen – hvis du altså vælger at læse videre? Hvor skal det så være henne?

“Det vil sandsynligvis blive på DTU i Lyngby. Igen, hvis det er det, jeg vælger, så bliver det nok der.

Studerende fra Absalon har nogle gode samarbejdsaftaler med DTU, så det vil være oplagt at benytte den mulighed.”

Studielivet

Og hvordan er studielivet her på Absalon?

“Jeg kan vældig godt lide det. Jeg har lært en masse – også praktisk. Jeg har haft en chance for at besøge virksomhederne og opbygge et netværk – et professionelt netværk. Jeg har også haft chancen for at tilbringe et semester i USA, hvilket var fantastisk. Faktisk var det her for nyligt, og jeg er netop kommet tilbage i sommer, og det var bare så fantastisk. Jeg har haft så mange muligheder – bare ved at studere her.”

Hvor tilbragte du din praktikperiode i USA?

“Det var i North Carolina på et af Novo Nordisks faciliteter i Clayton. Jeg var der i fem måneder. Fra februar til juli. Og jeg havde derfor en unik chance for at se, hvordan en anden kultur kan betyde så meget.”

Hvordan det?

“Jamen, ved at se, hvordan de samme værdier og principper er implementeret, men folk er anderledes, og de laver bare forretning på et andet plan.”

Kan du forklare, hvordan det er på et andet plan?

“Jeg tror, de er meget mere fokuseret på penge og mere fokuseret på forretning. De er larmende. Det skal forstås på den måde, at de udtrykker sig mere, hvor man i Danmark er meget mere lukket. På den anden side er man i Danmark meget fokuseret på at optimere alting. I Danmark skal man hele tiden optimere processer så meget som muligt, hvor man i Clayton stadig er i en fase, hvor det gælder om, at få faciliteten til at fungere, fordi den stadig er så ny. De er altså i en anderledes fase i deres produktion.”

Ankomsten til Kalundborg

Hvad laver du ellers i din fritid her ved siden af studierne?

“Jeg går i fitnesscenteret i byen. Mine aktiviteter har ændret sig lidt, for i begyndelsen, da vi ikke var så mange studerende, tog jeg ofte bare min cykel og kørte ud i naturen hele tiden, men nu hvor der er flere studerende fra forskellige lande, har vi næsten fester hver fredag, og vi laver en del aktiviteter sammen. Så min fritid har ændret sig meget over de tre år.”

Hvordan var det at ankomme her?

“Jeg kendte ingen. Jeg var heldig med at finde et fint sted at bo i centrum. Det var meget stille, men det var jeg vant til i forvejen, så det var ikke den store omvæltning for mig. Men vi var altså ikke så mange studerende, som jeg nævnte, og det var lidt besværligt at samle os og lave noget socialt, fordi folk var meget spredt. Nogle boede i Slagelse eller Holbæk, og andre havde familie i København og så videre, men det var rart, og jeg havde det godt.”

Med din viden og erfaring som tilflytter vil jeg gerne høre din mening om det at tiltrække tilflyttere til en by som Kalundborg og kommunen i øvrigt. Hvad tænker du om det?

“Jeg tror, det der bringer folk til Kalundborg, er en sammensætning af to forhold. Både virksomhederne og de uddannelser, der tilbydes.

Jeg kender til Novo Nordisk, og de har ansatte fra hele verden. Nogle gange møder jeg folk fra Portugal eller Brasilien, så den her uddannelse bringer mange mennesker til byen fra hele verden, hvilket virksomhederne jo også gør, så jeg tror, det er et mix af de to forhold.

Ikke mindst for de internationale studerende er her en unik mulighed for at studere på engelsk. Både at studere til ingeniør på den internationale linje, men også under praktikperioden hvor vi i fugleperspektiv kan få en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde i en international virksomhed.

Jeg ved også, at kommunen forsøger at hjælpe de studerende med at finde et indkvarteringssted og gør det på den måde meget lettere at komme til Kalundborg, og det har jeg bemærket igennem den tid, jeg har boet her. Det er så meget bedre nu, hvor kollegiet har åbnet, det var virkelig en god idé.

Jeg arbejder også som ambassadør for de studerende, og jeg er den person, de får fat i, når de vil komme her og studere. Det spørgsmål, jeg møder mest, omhandler mulighederne for indkvartering og ikke mindst udbuddet af jobs. Så vi er meget glade for, at kommunen fik åbnet det kollegie, og at uddannelserne har et så godt samarbejde med virksomhederne i forhold til at få de studerende afsat i jobs, for det er de mest relevante efterspørgsler, jeg besvarer for tiden.”

Og hvad fortæller du ellers de studerende, når de henvender sig?

“Jeg oplyser dem om, hvem de skal henvende sig til i kommunen og fortæller dem, at de kan søge i Boligportalen og på DBA for at se alle de muligheder, vi har. Men det er som regel betydeligt sværere at søge bolig i et andet land, når man ikke kender forholdene, så jeg synes, det er meget vigtigt, at de får den hjælp og føler sig sikre, når de skal betale depositum. Så vi gør alt, hvad vi kan for, at det bliver en tryg oplevelse at komme til Kalundborg.”

Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessted

Hvor stor betydning har det, at de store virksomheder er placeret her i Kalundborg?

“Som studerende har det meget stor betydning for os at kunne gå direkte fra laboratoriet på studiet og ud i produktionen og se faciliteterne, tankene, udstyret og ikke mindst muligheden for at møde alle ingeniørerne og se, hvordan deres job er, og hvilken type opgaver de løser. Så hver gang vi kommer ud i praktik, lærer vi om rutinerne og bliver inspireret. Uanset hvilket semester vi er på, har vi projekter, der er relateret den virkelighed, der ligger lige herude foran vores fødder, og vi arbejder med aktuelle problemstillinger, som virksomhederne erfarer.”

Og hvordan lever den realitet op til jeres undervisningsforløb?

“Den er én til én. Da jeg var i USA og fik en rundvisning, var det som om, at jeg vidste alt, hvad de fortalte. Jeg kendte alle processerne, så jeg havde den basale viden og teori, jeg har lært og kunne meget let indgå i arbejdet og blive integreret. Og det var dér, det rigtigt gik op for mig, hvor godt det er på Absalon – at man gør det på den måde og har så gode samarbejder med virksomhederne.”

Lad os blive lidt mere i det med uddannelse og rekrutteringen – hvordan ser du, at vi bedst sikrer, at de unge bliver i Kalundborg og kommunen efter endt uddannelse?

“Jeg ved det ikke præcist, for jeg er ikke selv færdiguddannet, og jeg er jo første generation på den her linje i Absalon, hvorfor vi endnu ikke har data på, hvad de færdiguddannede gør. Jeg håber bare, at vi kan få job i byen efterfølgende, for vi har investeret så meget i den her uddannelse, men jeg er også ret fortrøstningsfuld.

Og det er jo også meget lettere at blive, for nu har vi boet her i tre år, så forhåbentligt bliver det ikke et problem.”

Men hvis du skulle ønske, eller hvis du skulle bestemme, hvad denne by skal kunne tilbyde, hvad skulle det så være?

“Jamen, hvis jeg får et job her, så vil jeg blive boende her, det er helt sikkert. Det er alt, hvad jeg behøver.”

Så du har ikke en trang til at søge mod hovedstaden for eksempel?

“Det er jo ikke særlig langt væk. Du kan altid tage toget, hvis det er, og nu er vi mange flere, end vi var i begyndelsen, hvor vi altså var 20 studerende. Nu er vi måske 80.”

Så I har et fællesskab?

“Lige præcis. Vi har et fællesskab, og jeg tror på, at det vil blive stærkere med årene, og det, tror jeg også, er med til, at jeg gerne vil blive boende.

Jeg har jo mine venskaber, jeg har skabt i min studietid, og dem vil jeg gerne holde ved.”

Infrastrukturen

Hvad med infrastrukturen i kommunen? Har du nogen erfaring med at rejse med den offentlige transport, og hvad mener du om det?

“Jeg synes, transport med toget er godt. Det er alligevel ærgerligt, at der kun er busser, når man skal til Slagelse og rejse videre derfra. Det tager bare så lang tid, så det ville være rart med en togforbindelse, der kunne være med til at forbinde knudepunkterne noget bedre.

Jeg tror alligevel, de fleste tager til København, men der er også mange stop på den linje.

Det er dog godt med den nye station på Novo Nordisk, og det bliver rigtig godt, når den nye permanente campus åbner.

Men overordnet set fungerer det fint, og Kalundborg er jo også en lille by i den sammenhæng. Fra de studerendes synspunkt kunne det være meget relevant med flere cykelstier. Mange studerende spørger til transport, og det at cykle er den smarteste løsning i den her by. De mangler steder at købe billige cykler, men de mangler også bedre stinet rundt til de forskellige dele af byen, vi færdes i, når campus åbner.”

Natur, kultur og fritid

Når det kommer til vores natur og kultur- og fritidstilbud, er det så noget, du benytter dig af, og er det noget, vi bør udvikle mere?

“Jeg synes, det skal promoveres meget mere.

Jeg var for nogle uger siden med én ude på Røsnæs. Vi fandt den her shelter, man kan overnatte i. Den havde udsigt til havet, og jeg havde helt vildt meget lyst til at prøve, for i de tre år jeg har boet her, har jeg ikke anet, at den fandtes.

Jeg elsker naturen og vil gerne bruge den meget mere, men jeg ved ikke, hvor de gode steder er, eller hvad der er muligt, for jeg ser ikke informationen nogle steder.”

Også når det gælder tiltrækning af turister?

“Ja, bestemt. Den dag vi tilfældigt så den shelter, mødte vi nogle fra København, som kom herud for at overnatte i shelteren. Det er da interessant, at der kommer nogle fra København, som kender til det her spot, og jeg, som bor her i Kalundborg, ikke har hørt om det.”

Interessant.

“Det er interessant. Så jeg synes, at man i Kalundborg skal være mere oplyst om, hvad der sker i området.”

Hvis vi forestiller os, at du ville blive boende her de næste fem år, hvordan ville du så se byen?

“Jeg vil gerne se byen vokse. Jeg vil se, at der er flere aktiviteter for folk at give sig til.

Måske nogle store sportsbegivenheder… Jeg har set, at Havnen har flere begivenheder såsom volleyball og zumba. Jeg synes, det er gode ting, hvilket jeg gerne vil se meget mere af. Det kunne for eksempel være yoga, løb, cykling og andre sportsbegivenheder.

Så længe folk er informeret og kan vælge at tage en rute i de flotteste skovområder, en rute langs vandet eller landevej. Der er så meget at se heromkring, og naturen er så unik.”

Hvad med det sociale og bylivet?

“Café Costa Kalundborg er nice,” fortæller Otilia og bliver glad.

”Vi er vilde med at komme der, men jeg har ikke været så meget ude i bylivet, men det er vel okay, og det er fint, at Absalon også opfordrer os til at gå lidt ud. Asgers Bar er for eksempel et fint sted. Jeg er ikke vant til at gå på bar, men det er godt, at muligheden er der.”

Er der nogle konkrete initiativer, du mener, at Kalundborg Kommune bør løfte?

“Jeg synes allerede, de gør nogle gode ting for at hjælpe de studerende i gang med at få et sted at bo, og det har fungeret. Men for at få de studerende til at blive her, afhænger meget af, hvor gode muligheder, der er for at finde noget at bo i.”

Så hvad gør vi? Hvordan gør vi for at opnå de perfekte leveforhold for de unge?

“Det gælder om at få et job, et sted af bo og et godt fællesskab, men også mere socialt samvær med de danske studerende, så det ikke kun er et fællesskab af de internationale studerende.”

Hvorfor er det vigtigt?

“Jeg ved det ikke. Vi startede med to klasser; en international og en dansk klasse. Men vi blev først sat sammen på femte semester. Nu tror jeg dog, de begynder at blande os mere sammen langt tidligere. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men jeg tror også, det ville være fordelagtigt for os at lære lidt mere dansk. Det kunne være rart at have et bredere fællesskab.”

Tak, Otilia. Er der nogle ting, du gerne vil tilføje?

“Jeg vil bare sige, at jeg er meget glad for at være her. Jeg er meget taknemmelig for den mulighed, og jeg har lært så meget professionelt, men også personligt. Jeg synes, det samarbejde, der er med virksomhederne, er virkelig lærerigt. Og så er Kalundborg en rigtig nice og hyggelig, lille by at bo i. Jeg er så happy!”