Skrevet af Mathias Hegnsvang, Hegnsvang Kommunikation

”Man skal aldrig være bange for at tage chancer”

Vi kender ham som Høngs borgmester. Købmanden der forsøgte at gå på pension, men efter 14 dage vendte tilbage til kontoret i Høng Centret, som han byggede op fra bunden – Det hele startede tilbage i 1977.

Så meget som 47 år som selvstændig er ikke så lidt at prale af. Det har Mogens Gyldenvang været. Han har været selvstændig, siden han bare var 20 år.

Borgmester i Høng?

Det er de 43 år i Høng, og hvis han blev bedt om at sætte et prædikat på sig selv, ville det nok være købmand, entreprenør og iværksætter. Vi kender ham blot som borgmesteren i Høng.

”Jamen, det kalder jeg mig også. Neeej.. (Mogens griner). Men jeg har nogle meninger, og jeg kæmper for Høng, det må jeg indrømme. Men jeg er jo ikke lige så meget på, som jeg har været tidligere, i og med alderen spiller ind. Jeg skal lade de unge mennesker komme til. Og jeg har også været med i Kalundborgegnens Erhvervsråds bestyrelse, men jeg vil gerne fremstå ydmyg uden de store armbevægelser.”

Mogens var egentligt begyndt at læse til ejendomsmægler, men det tog for meget tid, samtidig med at han var selvstændig. Derfor gjorde han det i privatregi i stedet for, og det har da givet nogle lejemål efterhånden.

”Man skal aldrig være bange for at tage chancer. Det er en flygtig branche, og nogle chancer er gået godt og andre mindre godt, men de, der ikke laver noget, laver ingen fejl”, erklærer han og forsætter:

”Jeg har været stærkt medvirkende til at bygge Høng Centret, og så har jeg også investeret i huse og lejligheder som en hobby ved siden af. Jeg har været inde over mange brancher i Høng Centret. Hver gang der har været et hus eller en lejlighed, der har været tomt, og vi ikke har kunnet lejet det ud, har jeg selv måttet investere i det. Og så efterfølgende få nogle unge mennesker med på sidelinjen. Og dét er stort set lykkes. Selvfølgelig er der et par tomme butikker, som er bygget op som ejerlejligheder, men min makker og jeg har det meste af Høng Centret. Uden at sige for meget så synes jeg, at jeg har kæmpet for Høng i de 43 år, og det er sket i positiv udvikling, i og med at jeg startede nede på hovedgaden, i det der hedder en gammeldags manufakturforretning, som jeg i øvrigt stadigvæk har og lejer ud.”
Byen er slet ikke berettiget til et center grundet byens størrelse, men Mogens er stolt af, at det alligevel er lykkes, og han synes, at det har været kampen værd, fordi de får kunder langvejsfra til blandt andet de events, de har fået ros for.

Hvornår var det så, du byggede Høng Centret?

”Det er bygget i flere etaper. Jeg kom hertil den 19. september i 1977 nede på hovedgaden, og så tror jeg, det er 15 til 20 år siden, jeg kom herud med én butik, og siden dengang har vi så bygget til og bygget til og bygget til, så det i dag er opført i fire etaper.”

Hvad så du så den gang i Høng, som gjorde, at du ville investere 43 år i den her by?

”Ja, jeg startede på hovedgaden i 77’, og så gik der fem år, og indtil jeg kom med idéen til Høng Centret. Jeg kom fra Asnæs, hvor der er bygget et fornuftigt center oppe, og det syntes jeg også skulle prøves i Høng …

… Jamen, det var slet ikke meningen, at jeg skulle være her i 43 år, så jeg kørte frem og tilbage i 20 år. Fra Asnæs og hertil. Jeg blev mere og mere glad for det, og til sidst rykkede familien med, og det har vi ikke fortrudt. Vi er meget glade for at være her.”

Så det er den velvillighed for dit købmandskab, der gjorde, at det begyndte at blomstre?

”Ja. Jeg vil da have min del af æren for, at det står, som det gør i dag. Jeg er selvfølgelig ked af, at der er tomme lokaler, men det er der alle steder i dag, og det skal nok udvikle sig, og der går rygter om, at et af supermarkederne skal til at udvide ret kraftigt, og det støtter vi selvfølgelig, og vi har det også fint med kommunen. Det, jeg roser kommunen for er, at de har centreret det således, at detailhandlen skal ligge her i stedet for at lave en spredning, som de har gjort i Kalundborg fx. Noget, som jeg i øvrigt mener, er fuldstændig tåbeligt. Jeg så jo gerne, og jeg ved, det er en kostbar affære, at en by som Kalundborg centrerede dens detailhandel mere og så opkøbte nogle af de ejendomme, der ligger i Kordilgade for at give åbning ned til Føtex og det lille center dernede. Der kunne laves en rigtig spændende transaktion, og jeg ved, det er kostbart, for der kunne laves et rigtig spændende handelscenter der, men nu er det ikke mig, der bestemmer.”

Hvilke borgergrupper, tror du, ønsker at komme til Kalundborg kommune?

”Jeg ser det egentligt som et bredt spekter. Hvis jeg skal bruge et populært udtryk, så har vi rammerne, men de skal bare fyldes ud. Og det, der er alfa og omega, er, at den motorvej kommer hurtigst muligt, og jeg spår egentligt Kalundborg kommune, herunder Gørlev og Høng, en stor fremtid i og med, at huspriserne i de nærliggende byer med motorvej stiger i en voldsom eksplosion, og jeg tror, når den motorvej kommer, så eksploderer tilflytningen også til hele kommunen. Hvis jeg må sige noget om Høng by, så har vi procentvis større tilflytning end Kalundborg og de andre, og det er fordi, Høng er et godt sted at bo. Vi har som sagt rammerne i kraft af en masse skoler og nok Danmarks største landbrugsskole. Kommunen har lige investeret 70 til 80 millioner i en stor hal, vi har et fantastisk idrætsliv, vi har gymnasium, som er velfungerende, og det er noget, folk ser på. Vi har snart udsolgt af byggegrunde igen, og her mangler der helt vildt lejligheder, lejeboliger, osv. Jeg tror simpelthen, at hvis vi får den motorvej, så eksploderer det her. Også fordi vi kan være stolte af Novo Nordisk, der lige har investeret 800 millioner igen – altså det er milliard på milliard, og det gør de ikke uden grund. Det jeg godt kunne tænke mig, og det lyder måske forkert, men det er de højtlønnede akademikere og medarbejdere, der er svære at trække herud. De kører jo fra Sverige, Nordsjælland og Odense og pendler frem og tilbage.”

Hvordan kan man få dem til at flytte herud?

”Vi har natur. Vi skal have noget mere caféliv, altså en større bymidte, hvor cafélivet og det kulturelle er samlet mere. Men jeg synes egentligt, at kommunen er dygtig til at promovere og være med på linjen. Nu kommer DM i Skills til byen, og det er vi stolte af, og det er godt gået af kommunalbestyrelsen. Og så kommer der Tour de France, ik’? – Men vi skal fremstå lidt pænere med hensyn til vores stisystemer og offentlige steder i det hele taget. Det skal sgu stå lige så pænt, som i vores egen have, og det skal være indbydende at komme og se på. Jeg er godt klar over, at Kalundborg aldrig bliver Rungsted, men når man ser Lolland Falster begynde at opleve tilvækst, og det er noget børnefamilierne gerne vil se, så følger byen med industrien, og tilflytningen kommer automatisk.”

Så hvilke handelstilbud, tror du så, vil tiltrække tilflyttere?

”Vi har jo det hele egentlig – inden for handel. Vi skal vel at mærke bare udnytte det lidt bedre. Jeg tror ikke, vi har for mange forretninger, men det skal bare være mere indbydende at se på alt sammen.
Godsejer Birgitte Dinesen ude på Kragerup har gjort det godt med sit Go-High og så videre. Vi har Vingården derude, og måske kan vi få mere gang i idrætslivet og få et fodboldhold, der ligger i Superligaen herud (Mogens griner). Det er jo ude i fremtiden, og jeg ved godt, at det koster penge.”

Altså, som de gjorde i Herning, hvor de fik bygget FC Midtjylland helt til tops?

”Ja! Nemlig. Vi skal have noget mere, der bringer Kalundborg på landkortet, for jo mere af den slags jo mere interessant bliver det også at flytte hertil. Det er ikke noget, man gør i løbet af én dag.”

Og det har jo også noget at gøre med de store virksomheder – Hvor stor betydning tror du, at de store virksomheder har for Kalundborg kommune?

”Det er dem, vi skal leve af. Hvis vi ikke havde Novo Nordisk og Equinor Refining Denmark, så havde vi ikke noget Kalundborg …
… Jeg er egentlig stolt af kommunalbestyrelsen. Jeg synes, de gør det rigtig, rigtig godt. De er positive og gør noget for, at vi bliver promoveret, og jeg er meget glad for, at vi kom til Kalundborg under kommunesammenlægningen – ellers var vi blevet lille lillebror til Slagelse, for vi har et godt sammenhold med de mindre byer. Særligt Gørlev arbejder vi godt sammen med, men også samarbejdet med Kalundborg som er begyndt at forme sig til noget godt.”

Hvordan tror du, vi skal udnytte denne betydning, de store virksomheder har i kommunen?

”Vi skal bare have nogle flere boliger – noget mere tilflytning. Når jeg sætter en annonce på Facebook med et ledigt hus, så går der tre minutter, og så har jeg 30 henvendelser – det er helt vildt. Jeg vil opfordre til, at der bliver bakket op om nye grunde og set positivt på udviklingen i det hele taget. Og så skal der komme nye lejeboliger.”

Hvordan tror du så, at vi bedst sikrer, at lokale virksomheder rekrutterer kvalificeret arbejdskraft?

”Det er motorvejen. Det er simpelthen transporten, der skal til. Én af grundene til, at Høng har en god tilvækst, er simpelthen, at der ikke er lige så langt til motorvejen, som der er fra Kalundborg – for vi har mange pendlere, der ligger og kører til og fra kommunen.”

Hvad så med de unge – hvad skal vi gøre for at få dem til at blive i kommunen?

”Det er et godt spørgsmål. Jeg ønsker, det man har gjort fra kommunens side, meget velkomment med hensyn til de uddannelser, der er kommet til. Det er svært at få dem til at blive her, men det er det jo i alle små kommuner i dag. De tager jo til København og andre steder – og bliver der desværre. Det kunne godt være mere interessant, hvis vi fik noget idræt på topplan, men jeg tror altså, der kommer til at ske en omvæltning, så snart motorvejen kommer.”

Hvilke områder tror du ellers, der bør forbedres, hvad angår infrastrukturen?

”Jeg vil være ked af det, hvis strækningen Høng-Tølløse bliver nedlagt, som der har været tale om på et tidspunkt. Men ellers synes jeg stort set, det fungerer fornuftigt, og jeg er nok, i modsætning til alle andre, imod den idé om, at en hovedvej med al den tunge trafik skal køres udenom Høng. Der mener jeg, man kan bruge pengene anderledes.”

Hvilke muligheder tror du, Kalundborg Kommune bør kunne tilbyde indenfor natur, kultur og fritid?

”Man skal bruge nogle flere penge på kultur, men jeg mener også, at man skal have nogle lokale ildsjæle. Fx har vi jo en af Danmarks største ældresagsforeninger, som er et typisk tegn på, at hvis der er nogle ildsjæle, så kan tingene lade sig gøre.”

Og hvordan ønsker du så at opleve bymidten om fem år i Høng eller Kalundborg?

”Jeg er egentlig fint tilfreds, som det er nu, men jeg kunne godt tænke mig, at der lå en udviklingsplan, der viser den vej, vi skal gå de næste ti år. Men helt konkret skal der nok ske en centrering af forretningerne i Kalundborg by, for jeg synes, den virker – meget rodet. Kan du følge mig?”

Ja, men du må gerne uddybe det

”Jeg vil opkøbe nogle bygninger i Kordilgade, og så vil jeg rive dem ned og åbne op ned mod Føtex og det center, der er dernede. Og så vil jeg lave en form for centrering. Man skal parkere så mange forskellige steder i byen, for at klare sine gøremål i byen som den er nu …
… Det er jo en gammel skade, og det er ikke noget, vi kan beskylde den nuværende kommunalbestyrelse for, men i dét fremtidsperspektiv tror jeg egentligt, at jeg har ret. Og så vil jeg gerne se renere og pænere byer, og der har vi nok et minus, for hvis man tager en tur til Herning eller Ringsted, ser det pænt ud. Vi skal altså være meget bedre til det. I Næstved står der 50 i gule veste og samler affald, og det er jo arbejdsløse. Jeg har talt med Martin Damm (red. Borgmester, Kalundborg Kommune) om det, men han svarer, at det er konkurrenceforvridende, hvis vi skulle gøre noget tilsvarende. Men de ved det godt i kommunen, og det er noget, vi som handelsstandsforening går meget ind for: Det skal være pænt og indbydende.
Man kunne også forestille sig 50 til 200 kvadratmeter med legeplads. For hvis børnene har det godt, har deres forældre det også trygt – kan du ikke se det? Hvis forældrene sidder på en café, og børnene kan gå hen og lege på en stor flot legeplads: I dag skal det være en oplevelse at gøre sine indkøb.
En åbning af Kordilgade kunne tilbyde en tilsvarende tilgang til det at handle og samtidigt åbne op for mange muligheder såsom skøjtebane om vinteren, markeder og lignende oplevelser.”

Det leder os naturligt videre til udviklingspotentiallet: Hvilke muligheder ser du for udvikling i kommunen indenfor erhverv?

”Jeg tror ikke, det er umuligt at få flere store detailbutikker til, men det bliver nok kassettebutikkerne, altså butikstyper såsom Bauhaus eller andre store, men jeg tror ikke på, at der kommer flere private detailforhandlere. Det er jo blevet sådan i dag, at det er kædeforretninger det hele, ik’? De kalkulerer og beregner på indbyggertallet og placerer sig fordelagtigt derefter.
I Kalundborg har vi jo vand på begge sider, så byen er noget, man kører til, men jeg er ikke ret bange for, at selve udviklingen skal gå i stå på grund af det.”

Du frygter ikke en negativ udvikling?

”Nej, det gør jeg ikke. Vi har jo afskrevet de store industrivirksomheder her i Høng. Til gengæld er jeg meget, meget stolt af, at vi har nogle fantastisk dygtige håndværkere, som er solide og er godt drevet.
Jeg synes, Kalundborgegnens Erhvervsråd er flittigt og gør det godt, og det mener jeg også om borgmesteren, som er en god styrmand, lige såvel som jeg mener, at alle de lokale politikere er positive, uanset hvor de kommer fra.”

Hvad med turisme – skal der gøres en indsats der?

”Det er svært. Men vi har jo hele kysten fra Bjerge Strand og hele vejen opad, ik’? Der kan næsten ikke gøres mere, for det har jo været en forrygende sommer, og alle sommerhusene er revet væk i hele Vestsjælland.
Vi har da nogle ting, men vi kan selvfølgelig godt se, om der kan gøres mere med hensyn til campingpladser eller noget sommerland.
Men vi har jo egentlig en af Danmarks bedste badestrande herude, så jeg ved ikke, hvad vi mere behøver at gøre for at tiltrække flere turister. Det kunne måske markedsføres noget bedre. Måske et større samarbejde mellem Erhvervsrådet og turismen ville gøre godt, men igen – der har jeg ikke facitlisten til at svare på det.”

Det kunne også være, at der ligger nogle skjulte potentialer. Altså, nu er det blevet meget populært med gourmetrestauranter og kroer som Dragsholm Slot og Go-High på Kragerup Gods, som du selv nævner. Hvad tænker du om det?

”Ja, der er jo også Birkegårdens Haver. Men man kan måske blive bedre til at markedsføre sig. Jeg synes, Dyrehøj Vingård har gjort det godt. Og ude ved Stillinge Strand har de lavet en legeplads på den allerbedste grund, men efter at jeg har set, hvordan den virker, må jeg tage hatten af, for det var altså rigtigt, det de gjorde der. For da jeg var der, var mange børnefamilier taget derud. Vi har også Fugledegård, så jeg synes egentligt, der er mange ting, man kan gøre, men…”

Nu er du jo købmand af den gamle skole, så du kan vel se et vækstpotentiale i alting. Det er ikke nødvendigvis dig selv, der skal drive det, men er der nogle steder, hvor du tænker, at der burde være nogle driftige mennesker, der tog fat?

”Jo, men altså – nu nævnte du jo selv det med et lækkert sted at spise, og det kunne være en god idé, men det kunne også være en god idé med overnatningsmuligheder. Der kunne sgu godt ligge et ordentligt hotel her i en god størrelse. På grund af de arbejdspladser der kommer hertil, er der virkelig brug for overnatningsmuligheder i området. De store virksomheder lejer nogle gange sommerhuse – de kan ikke finde noget andet i nærheden. Så det kunne jeg godt se et potentiale i.”

Hvad skal der så til for at nå din vision for Kalundborg – Fem år frem?

”Jeg er jo en gammel mand efterhånden (Mogens griner). Jeg skal ikke ud og investere i mere. Jeg skal den anden vej i kraft af, at jeg har og har haft rigtig mange skibe i søen. Mit største ønske er, at skibet i form af centret her kører videre, for det har trods alt været mit tredje barn altid. Hvis jeg tænker over det. Der kan laves mange visioner, og det bliver også dyrt, men jeg synes, kommunalbestyrelsen har vist, at de ikke er bange for at tage handskerne på og være fornuftige, og det er der mange kommuner, der kunne lære meget af. Det er sundt, det de går og laver i kommunen.”

Så hvem bør gøre noget? Du synes, at Kalundborg Kommune gør det fremragende, men hvad med foreningerne og Erhvervsrådet?

”Der er altid plads til forbedringer, men her i Høng synes jeg også, man prøver at søge fonde, og jeg må indrømme, at vi kan være stolte af den hal, der nu er kommet og af DM i Skills, der kommer. Høng er den mindste by nogensinde, der skal modtage DM i Skills for så mange mennesker, og det er noget, vi som by vil bakke op om, og det bliver sjovt, at landsdækkende TV skal være med til at dække det.
Det koster alt sammen penge, og det kan da også være, at de store virksomheder vil investere noget mere i forskønnelse af byen, men hvad ved jeg?”

Skal vi have hjælp udefra?

”Muligvis. Man skulle nok tage de forskellige grupper og kaste en masse bolde op i luften. Der har de en god fyr i ham David fra Erhvervsrådet (red. David Hindberg). Man skulle se, hvad man kunne finde ud af og så koge noget god suppe på det. Det ville jeg gøre i første omgang. Jeg ville simpelthen tage alle idrætsklubberne under én paraply og detailhandelen under en anden paraply, industrien, det kulturelle, osv. Jeg kan huske, at man for ti år siden lavede en detailhandelsanalyse, som aldrig blev brugt til noget, og den har jeg egentligt liggende, hvis det er.
Vi ved jo alle sammen godt, hvor vi vil hen, men hvis jeg kommer og fortæller den idé med at centrere Kalundborg, så er der sikkert også mange, der svarer, at Mogens ikke er rigtig klog – men jeg tror, jeg har ret.
Vi må lave et opråb til ejerne af lokaler i Kordilgade om, at de må leje ud til den pris, de nu kan få, og så derefter stille og roligt bygge op. For det er jo væsentligt, at der sker noget, og det er bedre at få lidt end ingenting ind i huslejeindtægter. Det er et negativt signal, når flere butikker står tomme, og det er noget, der bliver talt rigtig meget om i byen og i foreningerne – Alternativt må man lave nogle udstillinger.
Samtidigt vil jeg rose, at man har fået lov til at lave boliger ned langs hovedgaden i stedet for tomme lokaler, og så tror jeg også, at jeg ville give lov til, at folk kunne lave en lægeklinik eller arbejde som revisor i stueetagen, hvis jeg sad oppe i borgmesterstolen – for det er altså bedre, der er fyldt op, end at der ikke er noget.”

Mogens og hans kone kan begge godt lide deres job, og selvom de er pensionsberettiget, så er de ikke klar til at gå på pension endnu. Mogens prøvede at være pensionist for 17 år siden, da han overdrog Tøjeksperten til en af sine samarbejdspartnere, men der gik 14 dage, og så måtte han i gang igen – ellers var det nok endt i skilsmisse, som han selv udtrykker det.

I dag sidder han her i baglokalet til MEGA i Høng Centret og holder styr på sine forretninger og boligmarkedet, som han sådan brænder for. Pensionen lader fortsat vente på sig, men han giver sig nu alligevel også selv tid til at holde lidt fri en gang i mellem.