Potentialet ligger lige foran vores fødder. Initiativtagerne, såvel som investorerne, har vi masser af, men tingene sker ikke af sig selv, og vi har stadigvæk en motorvej at bygge færdig – og et bedre samarbejde butikkerne imellem i Kordilgade, mener Søren Bang Knudsen fra SBK Event om at nå sin vision for Kalundborg – fem år frem.

Tekst og billeder af Mathias Hegnsvang

Det er egentlig bare en stor garage. Rulleporten kan åbnes helt og kan blotlægge hele hans arsenal af telte, overdækninger, borde og stole. På lagerhylderne står kasser til opdeling af diverse tilbehør til en stor fest. De er systematisk markeret til udrykning.

Det sker nemlig sommetider, at Søren må smide, hvad han har i hænderne og træde til. Senest var det i forbindelse med genåbningen efter Coronakrisen, at der var bud efter ham.

Hvad var det der skete, Søren?

”Jamen, det handler om, at der kom nogle krav fra staten om besøgstelte til plejehjem og besøgstelte til bo- og aktivitetscentre. Der kom krav om, at børnehaver skulle være mere ude – og i den forbindelse tog vi kontakt til Kalundborg Kommune og spurgte, om det ikke var en idé, at vi satte de små telte op, så børnehavebørnene i hvert fald havde et sted at gå i læ i regnvejr. De var lydhør overfor det med det samme, og det gik faktisk så stærkt, at vi havde møde fredag formiddag, og søndag havde vi sat det hele op i de forskellige områder. Vi har så løbende flyttet rundt på teltene efter behov, og det gør, at vi faktisk servicerer Kalundborg Kommune med mellem 50 og 60 telte. En rigtig god ordre vi er stolte af at have fået.”

Det er lidt en atypisk opgave, ik’?

”Jo, dét er det. Og det er jo en opgave, der kommer fint ind, qua det der følger med Corona. For vi har siden marts, stort set, ikke haft noget at lave. Der har jo ikke været afholdt nogle receptioner, firmafester, bryllupper, konfirmationer eller noget som helst, hvor vi har kunnet sende udlejning ud, så vi har stort set ligget brak, og det eneste, vi har gjort, er at have tørret støv af – så den her opgave er faldet på et rigtig godt sted.”

SBK Event er i besiddelse af nogle særlige telte til formålet og har, som de eneste, et agentur i Danmark på de telte, de kalder Danmarks stærkeste foldetelte, som kan kombineres og er robuste i vejr og vind.

Det er vel dén omstillingsparathed, man må været forberedt på – hvor højt vægter du den nødvendighed?

”Ja, ja. Det skal man kunne. Vi skal kunne være omstillingsparate. Vi skal kunne vende fra den ene dag til den anden. Når der ikke er nogen udlejning, så skal vi kunne finde nogle løsninger, for vi kan ikke bare lukke firmaet ned – Jo, det kunne vi godt, men det er vi ikke interesserede i, så vi er meget omstillingsparate, og vi er i den grad klar til næsten alle opgaver, som vi mener ligger inden for vores branche, og dem vil vi meget gerne deltage i.”

Ja, og det er noget, du generelt står inde for – det med at kunne træde til når der er behov for det, ik’?

”Ja. Det er i hvert fald dét, som jeg altid har været garant for, og det er også det, tror jeg, jeg stadigvæk er kendt for i Kalundborg – at jeg springer til, når der er brug for hjælp. Dét er det, der kendetegner mig.”

Det er hele opbakningen til det lokale erhvervsliv, handel og kulturliv, Søren brænder så meget for, og han fortæller endvidere, at det er meget sjældent, at han har måttet sige nej til en opgave, fordi de ikke har kunnet løse den. For SBK Event er det altid en mærkesag at løse alle slags opgaver med et smil og hjælpsomhed – ligegyldigt om det er lørdag morgen klokken ni eller søndag aften klokken 20.

Vil du præsentere dig selv hurtigt?

”Jamen, jeg hedder Søren Bang Knudsen. Jeg er 57 år og har mit eget lille firma, der hedder SBK Event. Vi ligger på Hareskovvej i Kalundborg, og vi laver en masse services til firmaer, private fester samt en masse udlejning. Og dét er sådan set det, vi beskæftiger os med.”

Generelt om erhvervslivet i Kalundborg Kommune

Jeg kan forstå, at du er meget engageret i det her med at tiltrække og fastholde borgere.

Hvilke borgergrupper, tror du, ønsker at komme til Kalundborg?

”Der er ingen tvivl om, at der i øjeblikket sker meget på uddannelsesområdet, og jeg vil sige, at Kalundborg har været utrolig stærk til at tiltrække nye erhvervslinjer og nye uddannelseslinjer, som helt sikkert vil gavne Kalundborg rigtig mange år frem i tiden. Derfor tror jeg også, at det er vigtigt at man gør noget, der giver dem lyst til at blive i Kalundborg-området. Jeg kunne godt tænke mig, at man fik gearet lidt op på idrætsområdet i Kalundborg. Jeg synes, at vi igennem de seneste år har været lidt i dvale på det område, og der synes jeg godt, at man kunne gøre en hel masse.”

”På det rent kulturelle er der sket rigtig mange ting de sidste par år. Vi er rigtig dygtige til at lave arrangementer, og vi er dygtige til at få både de lokale, men også de nye borgere medengageret i tingene. Jeg tror, det er ret vigtigt for området, at man har en stor palette af muligheder at vise frem. Og så er der en sidste ting omkring dét, for vi skal ikke glemme, at vi har et naturområde, der siger spar to – for vi ligger i en del af Danmark, der virkelig er mega skønt, og det er lige fra de små øer ude ved Havnsø og Bjergsted Bakker og Røsnæs til hele Åmosen, som er helt fantastisk – og det synes jeg også, man skal udnytte bedre til at komme videre med… Men jeg synes der sker rigtig mange ting.”

Til spørgsmålet om, hvilken betydning Kalundborgs handelstilbud har i forhold til tiltrækning af nye tilflyttere, så ser Søren en række udfordringer. For de er lidt hæmmet af, at Kalundborgs handel er så spredt i forhold til andre byer som Holbæk og Slagelse. De har et center ude ved Stejlhøj, et center på Nytorv, og så ligger de øvrige forretninger ellers spredt i byen. De skal være bedre til at samle og gøre dem store, mener Søren og tilføjer, at de skal være i stand til at tiltrække nogle af de større butikskæder, så de kan fastholde handlen i byen.

Så noget mere aktivitet omkring bymidten?

”Ja, det vil jeg sige. Det gør lidt ondt at se… Jeg har også været aktivitetskoordinator i Vores Kalundborg, og det gør lidt ondt at se, hvor mange butikslokaler, der er tomme.”

Hvad tror du, det skyldes?

”Jamen, jeg tror, det er svært for de små erhvervsdrivende at fastholde et par ansatte og tjene penge nok. Jeg synes, der er ved at ske en positiv tendens mod mere samarbejde i gaden – hovedsagligt på Kordilgade omkring det at lave nogle aktiviteter sammen, men det er nogle gange svært, og der tror jeg, man skal være dygtig til at samarbejde meget mere, end man gør i dag.”

Er der nogle foreninger, eller er det kommunen, der har forpligtigelser der?

”Nej, jeg vil sige, at Vores Kalundborg gør et kæmpe stykke arbejde, og jeg tror, at de nogle gange løber panden mod muren, når de kommer til de små erhvervsdrivende, der ikke har tid eller kapacitet, og der tror jeg, man skal gå ind og finde ud af, hvordan man kan bakke op om og løse de ting. Og det kan godt være, at man skal have sådan et springerhold, hvor man kan sige, at de kan hjælpe i dén og dén afdeling som et slags uddannelseskorps eller mentorkorps af en art. Et korps som måske kan gå ind og hjælpe med nogle ting – Og det kan være arme og ben, men også brainstorming omkring hvordan og hvorledes vi kan komme videre. Det, tror jeg, er ret vigtigt, at vi tager hul på.”

Med hensyn til de store virksomheder i Kalundborg Kommune oplever de, at virksomhederne har en enorm stor betydning. Søren fremhæver den betydning i store vendinger og er ikke i tvivl om det skrækscenarie, det ville være, hvis de store virksomheder forsvandt fra kommunen. De sender store referencer ud, og det er i nogle tilfælde hele familier, der bliver ansat i Novo Nordisk, Gyproc, Equinor Refining Denmark og her på Hareskovej hos Multi-Tech, som har over hundrede ansatte. De store virksomheder har jo behov for arbejdskraft.

For bedre at kunne udnytte og anvende den betydning Søren lægger i de store virksomheder, er det relevant at kunne handle mere lokalt – hvad enten det er arbejdskraft eller udlejning.

Kalundborg som uddannelsesby

Hvordan ser du, at vi bedst sikrer, at de unge bliver i kommunen efter endt uddannelse?

”Jamen, der har det igen noget at gøre med, hvad der bliver tilbudt af jobs her. Og hvordan de videre jobmuligheder i Kalundborg ser ud. Der har vi igen mange af de store virksomheder, der tilbyder jobs, og jo flere af de lokale, der har lyst til at blive her, jo bedre er det jo, men det skal også være noget, som de synes, er attraktivt for ikke at tage videre i systemet. Nu tror jeg, at vi rent uddannelsesmæssigt er ved at komme op på et niveau, hvor det ikke er nødvendigt, at vi tager ud af byen for at uddanne os, men nu kan man blive i byen, da der sker så meget, som der gør, og vi får tiltrukket så mange uddannelseslinjer, som vi gør. Det er jo fantastisk, så jeg håber da på, at mange af de mennesker, der bliver uddannet her også har lyst til at blive, for vi har jo også gode områder til børnefamilier.”

Infrastrukturen til og fra Kalundborg

Hvilke områder, mener du, bør forbedres? (Tog bus, motorvej, etc.)

”Jeg tænker, at man nu skal til at få taget de spadestik og få lavet den motorvej færdig, så vi kan få den helt herud. Vi har en helt ny Vesthavn, vi har et dybvandsbassin i Kalundborg Havn. Det ligger lige til højrebenet, at Kalundborg Havn bliver havnen i Østdanmark med hensyn til indgående og udgående containertrafik. Det ligger naturligt, da der ikke er lang afstand til Kalundborg og Aarhus Havn, fra hvor de store containerskibe anløber. Det ville være nærliggende at have en direkte forbindelse mellem de to havne, og derfor er det vigtigt, at vi får den motorvej ud til Kalundborg. På den måde kan vi få al den containertrafik herud. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også lukker containertrafik i Københavns Havn, og jo mere der lukker ned derinde, jo større bliver mulighederne også herude, og vi er jo i konkurrence med Stigsnæs, Vordingborg og Køge for den sags skyld, så det er vigtigt, at vi lige får steppet op omkring den motorvej og får den forbindelse. Hvis vi får den forbindelse, er der altså ikke ret meget mere end en time til København med de store lastbiler, og det, tror jeg, ville være godt. Så kan man tale om Kattegatforbindelsen, som nok ikke kommer i min tid, men det er ikke nogen hemmelighed, at det ville gøre det endnu stærkere at have ti minutter eller et kvarter til Aarhus, hvis det kommer dertil.”

Hvad tror du, effekten bliver af det?

”Så kan man lige pludselig også tiltrække en masse mennesker derovre fra. Det vil jo gøre det endnu bedre for de store virksomheder, at man kan tiltrække arbejdskraft fra Jylland. For i dag kommer der jo rigtig mange fra Fyn til blandt andet Novo Nordisk, ik’? – Men kan man lige pludselig trække en masse fra Østjylland, så tror jeg ikke, det ville være dårligt.”

Du er ikke bange for, at det vil have en negativ betydning for Kalundborg. For handelslivet?

”Nej, det tror jeg ikke. Det vil ikke være sådan et sted, man bare kører igennem. Tværtimod. For når vi har så store virksomheder, der bliver ved med at udvide, så vil vi være et naturligt centrum, og så er der ingen tvivl om, at Kalundborg ligger som et centrum – hvis du laver en radius af Danmark, så ligger Kalundborg jo i midten. Det synes jeg, man skal anvende positivt, hvis man kan.”

Hvad med det at komme til og fra Kalundborg – I hvor høj grad mener du, at by og land er forbundet?

”Vi har jo tog- og busforbindelse fra Holbæk og den vej. Og så har vi Svebølle, der heldigvis ligger på den linje. Så der kan du sige, at man relativt let kan komme til og fra. Vi er relativt gode sydover med buslinjer via Gørlev og Høng, så jeg synes, det er relativt nemt at komme til. Jeg vil også sige, at vi har snakket meget om motorvej – også sydover – men det, synes jeg måske ikke, er så nødvendigt i øjeblikket, selvom vejen er meget befærdet på vej mod Slagelse. Dog er den relativ stor og relativ god, og jeg synes, det overordnet er bundet godt sammen, og derfor ser jeg ikke et umiddelbart problem..”

En togforbindelse til Slagelse er noget, som mange ofte stiller spørgsmål til, men den vil ikke nødvendigvis have den store effekt ifølge Søren:

”Den har man jo haft. Den kørte jeg jo med som barn. Da jeg boede i Næstved, der kørte jeg jo til Kalundborg og tog færgen til vores familie i Aarhus, og det var jo fantastisk, men umiddelbart mener jeg ikke, at det er nødvendigt at få en forbindelse den vej – det synes jeg ikke.”

Natur, kultur og fritid

Hvilke muligheder mener du, at Kalundborg Kommune bør kunne tilbyde indenfor kultur og fritid?

”Der er ingen tvivl om, at da vi startede Kalundborg Rocker, var der ikke meget kultur på den måde, og så er der løbende kommet rigtig mange ting. Der er nogle rigtig gode folk med rigtig gode initiativer, som tager gode beslutninger, og som laver nogle gode arrangementer. Der kommer mere og mere, hvor foreningerne går sammen, arbejder sammen på tværs og finder nogle løsninger. Der er en ungegruppe, som er nogle tilflyttere til Kalundborg, som laver en hel masse – brætspilsaftner og andet i den dur. De prøver på at samle, og så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg har været med i en gruppe nede omkring havneprojektet, og der vil jeg sige, at den måde, man har lavet havneprojektet, er helt genialt, fordi man hele tiden sørger for at inddrage borgernes lyst og muligheder for at lave forskellige aktiviteter dernede. Det gør, at vi i dag har en havnepark, som jo ikke er helt 100 procent færdig endnu, men vi har en havnepark, som er anderledes, end vi kender fra mange andre byer – nemlig fordi vi på vores store fede havneplads ikke har store høje skyskrabere med beboelse, men en åben park, hvor folk kan gå ned og mødes, og hvor folk kan gå ned og se storskærmsarrangementer, som er helt fantastiske.”

Søren fremhæver nogle af de mange begivenheder, der er afviklet, som Syng med Charlie, og Formel 1 om søndagen, og hvor folk sidder i deres stole, ser motorsport, drikker fadøl og mødes på kryds og tværs. Det er de mange gode udspil, der her bliver fremhævet samt deltagelsen fra både biografen, Postgaarden og Kontoret, der også står bag mange gode ting. Rent musikalsk sker der meget, og kunstudstillinger er der også – sammen med rigtig meget sport. Selvom man godt kunne højne det lidt, skal de bare blive endnu bedre til at fortælle om, hvad de går og laver, lyder budskabet.

Er der nogen, der har en forpligtigelse – fx kommunen?

”Der er lavet en Kultunaut-kalender i kommunen. Den er bare meget svær at læse og ikke så lige til. Jeg kunne godt tænke mig, at man satte sig ned ved alle instanser – hele paletten rundt – og kom frem med noget, der er lidt bedre.”

Hvad kunne det være?

”Det er svært. Det er nok noget med en samlet kalender, men jeg synes, vi skal være bedre til at lave en platform, som samler alt, hvad der sker – Altså, hvad sker der i Kalundborg, som også turister kunne gå ind og se på? –  Det skal vi, fordi det her sker i Kalundborg i den periode, hvor vi ønsker at holde ferie.

 Og der spreder vi os lidt for meget, – så jeg synes, vi er for dårlige til at samle det hele. Jeg ved godt, det er lidt old school-agtigt, men alligevel så kunne jeg godt tænke mig, at vi oppe i byen fik vores gamle information (turistbureau) tilbage – et sted hvor folk går hen, når de kommer til Kalundborg- det synes jeg, der mangler.

Når vi nu har så mange tomme butikslokaler – hvorfor så ikke? Det kunne være, at man fik SYMB! til at lave et mentorkorps, hvor unge mennesker fik lov til at fortælle, hvad der sker i Kalundborg.

Man kunne sagtens sætte unge mennesker til at fortælle, hvad der sker i Kalundborg – det ville de sætte en ære i.”

En samling, af alle de aktiviteter der sker i kommunen, er altså det, vi hører fra Søren, som supplerer med, at det er noget, der er talt om i mange år uden at være kommet videre.

For at løfte den opgave er det meget klart for Søren, at det vil kræve deltagelse af aktører som Kalundborgegnens Erhvervsråd, Vores Kalundborg, Kommunen og måske SYMB!. De bør påtage sig den rolle og komme i spil. Der vil også være nogle aktive foreningsfolk, der skal med ind over, men det er i særdeleshed også relevant at opbygge et fast korps af unge mennesker, som bare gerne vil vise, hvad de kan – og dermed være en del af byen og præge den i den retning de selv ønsker og ser sig i.

Hvilket liv og hvilke oplevelser ser du blive mulige?

”Jamen, det har vi gjort rigtig meget ved. Kommunen har selvfølgelig gjort rigtig meget med cykelruter ud til Røsnæs, som bliver færdig nu her. Det kunne også ske i byen – Én der gik rundt og fortalte om byen. Om sommeren kunne jeg godt tænke mig, at man havde en lille båd, som kunne sejle ud med turister. Og med nogle medarbejdere fra havnen, som kunne fortælle om de pågældende steder: ’Her læsser man korn, her læsser man olie, osv.’

Man skulle kunne se Kalundborgs virksomheder fra vandsiden. Hvad sker, der når skibene kommer ind? Og med hensyn til krydstogtsskibene skal man være endnu skarpere til at lave nogle arrangementer, når der kommer krydstogtsskibe. Hvorfor skal man have 50 busser, der kører mod København, når skibet er anløbet i Kalundborg?”

Så der ligger en masse historie gemt, som skal samles i en kalender og fortælles, lyder det sammenfattende fra Søren.

Udvikling på Kalundborgegnen de næste fem år

For at Kalundborg skal lykkes med udviklingen fem år frem, er der ingen tvivl om, at man skal gøre alt, hvad man kan for at fastholde den kæmpe industridel, man har i Kalundborg – Man skal gøre en masse industrimæssig udvikling for at få flere virksomheder tiltrukket.

 ”Jeg ved godt, at vi ligger på den absolut vestligste del af Sjælland, men vores infrastrukturer er stadig gode på Sjælland, og der mener jeg, at med de virksomheder, som vi allerede har, kan der godt komme flere til. Jeg ville være glad for at se, at der voksede virksomheder frem ovre på Vesthavnen indenfor import og eksport.

Kalundborg er kendt for hele symbiosedelen, ik’? – og den er man også ret god til at fortælle om, og det synes jeg også, man skal blive ved med.

Udvikling, udvikling, udvikling. Og igen – vi er på vej med uddannelse.”

Så du mener, vi er på rette spor?

”Ja, vi er. Der skal bare kæmpes hele tiden. Der er mange andre, der gerne vil have del i de ting, og derfor gælder det om at kæmpe, holde fast og hele tiden vise vores rigtige ansigt ud af til – og samtidigt være dygtige. Så er jeg sikker på, at der vil ske rigtig mange ting.”

Hvordan tror du, Kalundborg ser ud om fem år?

”Jeg tror faktisk, det er en rigtig spændende by at bo i. Det tror jeg. Jeg tror, vi har fået hele vores uddannelsessystem op at stå. Jeg tror, vi er flyttet ud til Stejlhøj med det store, nye campus. Jeg tror måske allerede, det er for småt, det man er i gang med. Det er da mit håb. Vi har formodentlig en lidt bedre drift med toget ind mod København, så vi kan tilbyde noget arbejdskraft derinde fra. Vi har forhåbentligt fået den sidste del af motorvejen. Jeg tror, havnen kommer til at vokse rigtig meget. Det er mit håb.

Jeg tror, at vi har fået lavet vores kultur-/musikhus/værested omkring havnen.

Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne få lavet bymidten i Kalundborg overdækket med lidt sydlandsk stemning i forbindelse med uderestauranter, som også ville kunne tiltrække. Jeg synes ikke, det gør noget, at vi ser det fra nogle andre vinkler. Gør nogle andre ting, man ikke har gjort andre steder.”

Kan du uddybe det?

”Jamen, for eksempel Skibbrogade som er en rigtig gammel og hyggelig gade. Hvorfor laver man ikke noget overdækning og laver noget varme ned igennem gaden og siger, at det skal være små specialrestauranter hele vejen ned igennem? Tænk sig at kunne sidde i september eller oktober måned og spise udenfor – det kan du ikke ret mange steder i Danmark. Det kunne være herrefedt. Det kunne være noget folk tænkte: ’det skal vi da op og prøve’. Det, tror jeg absolut ville være en mulighed at gøre på den måde. Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en helt ny markedsplads i Vænget og ikke lavede det til parkeringsplads mere – men en helt ny, stor markedsplads, som der blev snakket om, og hvor man kunne købe ind både lørdag og søndag.

Et sted, hvor der bare er handel og håndslag. Det kunne være hammerfedt. Maritime boder på havnen kunne være dødspændende. Så vi har mulighederne, og vi har folk, der er initiativrige omkring alt sådan noget. Der er masser af mennesker, der har sindsygt mange gode ideer.”

Hvordan gør vi? Er der noget specifikt, du kan nævne, hvis vi taler om at nå din version?

”Det er klart, at vi skal have politikerne i tale, og vi skal jo også ofre nogle kroner, men jeg synes jo allerede, at vi er godt på vej på hele havneområdet og den nye kaffebod, som er tegnet med de skæve vinkler af den dygtige arkitekt. Der var tale om, at der skulle være noget vandløb, og vi skulle fortælle noget om Kalundborgs forsyning og soppebassiner. Vi har dygtige folk og gode investorer i Kalundborg, som gerne vil sådan noget, og så er der jo stationsbygningen.”

Ringetonerne fra Sørens telefon og iPad bliver nu mere og mere insisterende, og de efterhånden utallige, opkald skal besvares.

Arbejdet kalder, og her er beviset på, at der er bud efter udlejningstelte i kommunen igen.

Et vidne om, at der skal holdes bryllup eller studenterfest et sted i kommunen, er et godt tegn.

I et lille hjørne af garagen kan Søren sidde ved et skrivebord, styre sin forretning og rykke ud med forsyninger til et nyt event.

Tak, Søren. Er det noget du vil sige her til sidst?

”Nej, Jeg vil bare sige, at jeg er glad for at være i Kalundborg, fordi jeg synes, det er en rigtig, rigtig spændende by i udvikling, hvor der er rigtig mange gode kræfter, som virkelig gør en kæmpe indsats.”

Og du er med på første række?

”Ja, det er jeg bestemt. Det kan jeg love dig for.”

Både som bidragsyder og støtte?

”Det kan du tro, jeg er.”