skip to Main Content
Kalundborg Set Gennem En International Studerendes øjne

Kalundborg set gennem en international studerendes øjne

Mit navn er Ena Filipovic og jeg er 19 år gammel. Lige nu bor og studerer jeg i Kalundborg.

Før Danmark

Første gang jeg oplevede, hvordan et studieliv i Kalundborg kunne være, var da mit gymnasium afholdte en præsentation af en underviser ved navn Thorsten. Thorsten fortalte om studielivet i Danmark og om, hvordan man forbandt teori med praktisk arbejde. Han fortalte, hvordan studerende normalt arbejder i mindre grupper med fuld support fra underviserne.
Denne måde at lære på tiltalte mig en hel del, da den normale undervisningsform i mit land, kun er baseret på teori, hvilket gør, at man egentlig ikke er parat til at få et job, når man har afsluttet en uddannelse.

Thorsten talte om studielivet i Danmark, mulighederne for legater, Danmarks skønhed og den generelle tilgang til livet i landet. Han nævnte også, at Danmark består af tolerante mennesker og  at der er mange internationale studerende. Jeg blev inspireret. Jeg ønskede at opleve det hele selv, og at jeg en dag kunne studere og bo i et af verdenens lykkeligste lande.

Jeg besluttede mig for at undersøge mulighederne for universiteter i Danmark. Professionshøjskolen Absalons hjemmeside hjalp mig med at beslutte, hvilket felt jeg ville studere inden for: Diplomingeniør i Bioteknologi. Jeg blev så glad, da jeg fandt denne uddannelse og besluttede mig for at være modig og ansøge om optagelse, selvom jeg vidste, at det var et krævende studie og kun få ville blive optaget.

Beslutningen var taget og rejsen var begyndt. At leve op til ansøgningskravene, tage eksamener i engelsk (TOEFL) og samtidig afslutte gymnasiet, var hårdt og stressende. Men efter jeg fik optagelsesbrevet fra Absalon, vidste jeg, at det var det hele værd. Så, jeg havde officielt én måned til at forberede alle nødvendige ting til mit nye liv.

Ankomst i Danmark

Nysgerrighed og angst

Det var spændende at ankomme til lufthavnen. Jeg havde aldrig set så elegant og storslået en lufthavn og mine følelser var blandede – Jeg var fyldt med nysgerrighed og mit hjerte bankede som en kanins.
Det regnede udenfor og vinden blæste stærkt (første tegn på, at jeg havde ankommet til Danmark), så vi besluttede os for at tage et tog og rejse direkte til Kalundborg. I starten var vejret et stort problem for mig, for i mit hjemland, Kroatien, er der ret solrigt og ingen vind. Men efter to ødelagte paraplyer, købte jeg en temperaturrigtig jakke og vejret blev derfor ikke så vigtigt. Jeg glemmer aldrig, hvad en Skandinavisk ven fortalte mig: “Der er ikke godt eller dårligt vejr, kun god eller dårlig påklædning”. Under rejsen til min nye by, tænkte jeg over mit nye land, liv og udfordringer. Endelig var jeg i Kalundborg og tog direkte til introduktionsdag på mit studie. Jeg kiggede på omgivelserne. Det var rent, stille og smukt. Det var meget anderledes. Alting, alle steder og alle personer var nye for mig. Jeg frygtede, at jeg ikke kunne leve her, at jeg ikke ville finde venner. Men som tiden gik, lærte jeg mange ting. Jeg forstod, at alle internationale studerende kom hertil med samme mål og at vi alle føltes ensomme i begyndelsen. Jeg lærte, at det der virkelig bandt os sammen, var vores forskellighed, som samtidig gjorde os rigere og fik os til at føles som en lille familie. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke har følt mig ensom og deprimeret, men det er med til at styrke mig og gøre mig mere selvstændig. Som et bevis på dette, kan jeg sige, at selvom jeg i starten desperat ledte efter hjemmelavede retter, nu laver de fleste retter selv, inklusiv fisk som er uundgåeligt her i Danmark. Nu er min yndlingsret fisk og smørrebrød (købes hver fredag i Føtex).

Tiden i Danmark

Oplevelser og bureaukratiStuderende

Efter den første måned gik med hovedsagelig at udforske Kalundborg og kommunens seværdigheder, såsom smukke strande, gamle bygninger og huse, som er typisk danske, fyrtårne og selvfølgelig naturen, var det på tide at finde et job. Det gode ved Kalundborg er, at det er en mindre by, så man kan let komme rundt på en cykel, folk kender hinanden og man har tid til at fokusere på en selv, nyde naturen og dyrke sport. Faktisk begyndte jeg at dyrke løb, hvilket jeg aldrig havde overvejet før.

Studerende hos Absalon i Kalundborg har mulighed for at deltage i et studiejob-event, hvor man kan se om man kan finde et job. Jeg var heldig og mødte Jens Lerager fra Erhvervsrådet og Ulrikka Worsøe fra Kalundborg Vandrehjem, som begge gav mig mulighed for at arbejde.

Med det nye liv og job, kom et uundgåeligt problem kaldet bureaukrati. Danmark har et meget sofistikeret system, som samtidig er næsten uforståeligt, i hvert fald for mig, som kun har information om SKAT fra TV. Til gengæld, hvis du nogensinde har boet, stadig bor eller ønsker at bo i Danmark, skal du huske de to vigtigste ord: Sundhedskort (kaldet yellow card blandt internationale studerende) og SKAT. At indsamle og skaffe alle de forskellige dokumenter var meget stressende og jeg havde mest lyst til at ringe til min mor og sige, at den voksne verden var meget uretfærdig, og at jeg ikke havde lyst til at blive en del af den. Heldigvis, fik jeg stor hjælp fra universitetet og andre, så det lykkedes.

Tre måneder gik og en måned fyldt med morskab, festivaler og fejringer startede. I december begyndte min ferie, så jeg havde endnu mere tid til at lære mine medstuderende bedre at kende. Vi er alle fra forskellige lande, Kina, Spanien, Kroatien, Grækenland, Ungarn. Vi har alle forskellige sprog, livsstile, men vi har det tilfælles, at vi er unge og ønsker at opleve nye ting. Siden vi ikke var sammen med vores familier, tilbragte vi julen og nytår sammen og besøgte firmaer, som havde med studiet at gøre i området. Juleånden kunne også føles i Absalons klasselokaler, hvor vi havde en klassisk dansk julefrokost med traditionel mad og drikke. Danske studerende havde vist os deres måde at fejre det på og introduceret os til ordet ”skål”, som vi begyndte at bruge næsten hver fredag og lørdag i den lokale bar, Kontoret.

Eftertanker

Efter alt, hvad jeg har gået i gennem, ville jeg så anbefale til nogen, at de skal vælge et land, de aldrig har besøgt før, rejse væk fra familie og venner, så langt, at hvis du skal besøge dit hjem, så er du nødt til at rejse med to fly? JA! Det ville jeg!
Hvor end du beslutter at rejse og flytte til, mængden af viden og erfaring du får, er uvurderlig. Museer, transport, bygninger, bøger, undervisning, rejser, osv. Alle bliver en del af din dannelse, men viden er også opnået ved noget så simpelt som en gåtur til nærmeste butik (i mit tilfælde CANDY SHOP i gågaden), og deltage i meningsfuld samtale med en lokal. Denne type oplevelser er noget man ikke kan lære ved at læse en bog eller søge online. Når du flytter til et andet land, vil du blive kastet ind i nye situationer og omgivelser som vil virke skræmmende til at starte med, men er altid den bedste måde at vokse på, som et individ. Du ved aldrig hvem du vil møde ude, måske en god ven, kæreste, ny chef, hvem ved?!

Efter alle mine fejl og succeser, kan jeg kun sige, at det har været en oplevelse som har forandret mit liv totalt. Jeg er så stolt af, at jeg blev et medlem af et land og en by, som samtidig med at være koldt i vejret, er så varmt, når det kommer til folk der bor der. Skøre eventyr med venner, udforskning af Kalundborg, København, Sverige, at nyde dansk traditionel mad, udvide mit karrierenetværk. Alt dette viser, at jeg forstod, hvad Thorsten i sin tid talte om. Hvem kunne ha’ troet det? Det hele virkede umuligt, for bare ét år siden.

 

Back To Top
×Luk søg
Søg
X