skip to Main Content
Kom Styrket Ud Af Krisen Med Designtænkning

Kom styrket ud af krisen med designtænkning

Nogle gange har man brug for at se sig selv, sin virksomhed og sine værditilbud med friske øjne – især når der er brug for nytænkning eller behov for at gå nye veje for at sikre virksomhedens relevans i fremtiden.

I samarbejde med Industriens Fond tilbyder det strategiske designbureau Designit netop nu et spændende udviklingsforløb, med det formål at hjælpe danske SMV’er på tværs af brancher og sektorer med at sætte skub i hjulene igen efter corona.

Projektet hedder Business as unusual, og ambitionen er at bruge den nuværende krisesituation som katalysator for innovation og forandring, og lære op til 100 SMV’er at bruge design tænkning til at finde nye løsninger på deres forretningsmæssige udfordringer.

Design tænkning er et praktisk alternativ til klassisk forretningsudvikling. Design tænkning er særligt effektivt, når der er behov for at tænke i nye baner. Det centrale i måden at arbejde på, er altid at have virksomhedens brugere og kunder i centrum, samt at designe løsninger, koncepter og forretningsmodeller, der taler sig direkte ind i deres behov.

Forløbet, der er gratis at deltage i, består af en række workshops, hvor de deltagende virksomheder får mulighed for at identificere nye løsninger og koncepter. I sidste ende vil de ti stærkeste koncepter blive udviklet og testet af Designit – helt gratis.

Læs mere om Business as unusual, og hvad man kan få ud af at deltage i forløbet

Tilmelding skal ske inden 15. august 2020, og foregår direkte via hjemmesiden.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X