skip to Main Content

Kommunalpolitik er i høj grad erhvervspolitik

Tirsdag den 16. november er der kommunalvalg i Danmark.

Kommunalpolitik er i høj grad erhvervspolitik. Hvordan de nyvalgte kandidater vælger at forvalte deres mandat, vil spille en stor rolle for, hvor erhvervsvenlig en kommune, Kalundborg vil være i fremtiden.

Det er vigtigt, når man ser på de store beslutninger, der er med til at drive væksten i vores område; Satsningen på at tiltrække uddannelser, arbejdet for at få forbedret infrastruktur og arbejdet med at gøre vores område attraktivt for nye virksomheder er alt sammen indsatser, som dine kommunalpolitikere har været inde over.

Det er også vigtigt i det nære og konkrete; sagsbehandlingstider for byggesager, en busdrift der gør det muligt for dine medarbejdere at komme til og fra arbejde og et godt samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsliv er blandt de forhold, som lokalpolitikerne har stor indflydelse på.

I Kalundborg kommune er vi lykkedes med mange ting og vi har meget at være stolte af på erhvervsområdet. Det har vores lokalpolitikere en stor del af æren for. Desværre er der også en række udfordringer, der ikke er løst endnu; Rekruttering af den nødvendige arbejdskraft vil også være en udfordring fremover, detailhandlen og vores bymidter i kommunen er under pres, vi har stadig behov for at hæve det generelle uddannelsesniveau og der er stadig virksomheder, der oplever, at dialogen med kommunen er træg eller besværlig.

Det har det nye byråd en stor del af ansvaret for at gøre bedre. Derfor er det vigtigt, at du som beslutningstager i en lokal virksomhed, hjælper de opstillede kandidater til at forstå, hvad der betyder noget for din mulighed for at drive virksomhed både i dag og om 10 år. Det vil vi opfordre dig til at gøre, ved at møde op til vores erhvervspolitiske debatmøde og fortælle de opstillede kandidater, hvad der betyder noget for din virksomhed.

Det kan du hjælpe dem med at forstå, hvis du møder op hos

Chr. Hansen, Juelsmindevej 5, 4400 Kalundborg kl. 17.00 den 3. november.

Tilmeld dig her

Back To Top
Søg
X
X