Konference om biobaserede byggematerialer

Spændende konference om biobaserede byggematerialer – fra jord til byggeri

Den 28. november kl. 8.30 – 17.00 i Næstved (gratis deltagelse)

Sammen med We Build Denmark holder Food and Biocluster Denmark en konference om biobaserede byggematerialer – fra jord til byggeri. Konferencen holdes i Næstved, og det er gratis at deltage.

Vi dykker bl.a. ned i de forskellige materialer – træ, halm, hamp og tagrør/græsser.

Konferencen henvender sig især til virksomheder, som kunne have interesse i dette emne, fx godser og andre råvareproducenter.

  • Danmark har et uforløst potentiale for egenproduktion af biobaserede byggematerialer.
  • Producenter og leverandører af biobaserede byggematerialer vil gerne investere i øget produktion i Danmark, men tøver så længe efterspørgslen ikke er større.
  • Landbruget er interesseret i nye klimaløsninger men er usikre på hvilke så længe efterspørgslen udebliver.
  • Bygherrerne vil gerne bygge mere med biobaserede materialer men er usikre på risici.
  • Gevinsten vil være, at øget produktion og anvendelse af biobaserede byggematerialer vil reducere CO2 udledningen, bidrage til CO2 fangst, sikre forsyningssikkerhed og skabe nye jobs.

På konferencen præsenteres inspirerende oplæg og spændende workshops om materialer, hvor producenter, leverandører, landmænd, skovejere, forskere, investorer eller andet sammen med kolleger fra branchen kan diskutere, hvad der skal til for at realisere en øget produktion af biobaserede byggematerialer i Danmark.

Kom og mød andre virksomheder og aktører, der også interesserer sig for biobaserede byggematerialer, så der i et større fællesskab kan arbejdes på at gøre udfordringer til muligheder.

Læs mere her og tilmeld dig senest den 24. november

Back To Top
Søg