skip to Main Content

Skandi-Bo er glade for netværk for lærlinge og elever

Kalundborgegnens Lærlinge- & ElevNetværk giver lærlingene en mulighed for – på tværs af fag – at mødes.

Netværket samler lærlinge og elever på tværs af fag og virksomheder 3-4 gange om året til noget sjovt, noget lærerigt og noget socialt. Til vores næste arrangement besøger vi Gardehusarkasernen i Slagelse, hvor der er en rundvisning blandt andet på panserværkstederne og i staldene. Det er også lige faldet på plads, at vi laver en rigtig god aftale med ’Kalundborg Rocker’.

Deltagerne kommer selv til at få indflydelse på arrangementernes form og indhold

Formålet er at holde så godt fast som muligt på de kloge hænder og hoveder vi allerede har.
Ved netop at skabe sociale relationer og oplevelser lokalt, kan det give en større lyst til at blive efter endt læretid, ikke kun i virksomheden, men også i området.

”Da Erhvervsrådet præsenterede det nye initiativ med et Lærlinge- & Elevnetværk, syntes vi det lød som et spændende, rigtigt og yderst relevant tiltag. Et netværk, hvor lærlinge og elever kan mødes til forskellige sociale tiltag, og mødes på tværs af brancher er en fremragende ide. Vi er naturligvis med, og anbefaler varmt at man tager fat i Erhvervsrådet og giver dette gode tilbud til sine lærlinge og elever”.

Brian Astrup, Produktionschef Skandi-Bo A/S

 

Back To Top
Søg