skip to Main Content
Lisbeth Randers’ Kalundborg Om Fem år

Lisbeth Randers’ Kalundborg om fem år

Fem år frem – Lisbeth Randers

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Hvem du er, hvad du beskæftiger dig med?

Jeg er udviklings- og projektchef i Udviklingsstaben hos Kalundborg Kommune. Udviklingsstaben har en tværgående funktion, hvor vi især beskæftiger os med at udfolde den overordnede vision om, at Kalundborg skal være et godt sted at arbejde og drive virksomhed.

I Udviklingsstaben har vi et projekthus, Dansk Symbiosecenter. Der er 12 aktive projekter, eksternt finansieret typisk af EU-midler.

Hovedfokus, for mig, er at skabe de rigtige overordnede rammer for virksomheder gennem en række initiativer, f.eks. interessevaretagelse på infrastrukturområdet. Ydermere, arbejder vi med bosætning, som er centreret omkring rekruttering af arbejdskraft. Har man fået et job i Kalundborg kommune, skal man føle sig godt modtaget og få et sted at bo. Her har vi, bl.a. i samarbejde med Rekrutteringsalliancen, skabt ”Job til Partner”, som netop er med til at hjælpe nye tilflyttere i gang med at få en tilværelse i kommunen. Ud over bosætning, er vi også tovholder for den aftale Kalundborg Kommune har med Kalundborgegnens Erhvervsråd. Dette indebærer månedlige møder, hvor vi koordinerer vores indsatser. Vi hjælper hinanden og udveksler viden, så vi i fællesskab har de bedste forudsætninger for at drive den lovpligtige erhvervsvejledning.

Ud over mit arbejde i Udviklingsstaben, sidder jeg i Kommunernes Landsforenings erhvervspolitiske udvalg, hvor vi drøfter stort og småt på erhvervsområdet. Dette giver mig et indblik i hvordan man løser erhvervsopgaver i andre kommuner. Det er inspirerende, grundet de store forskelle, kommunerne imellem. Nogle kommuner har kun små virksomheder, andre afhænger af turisme især. Det handler om forskellige redskaber og initiativer, alt efter hvilken udfordring kommunen har.

Jeg er sekretariatschef for Kalundborg Symbiosen. En symbiose bestående af ni virksomheder, med en fælles tilgang til samarbejde og ressourceforbrug. Hvis én virksomhed har et affaldsprodukt, kan en anden virksomhed benytte dette produkt til egen produktion. Det handler om at indtænke fælles behov, så man spilder mindst muligt, samtidigt med at man tilgodeser flere på samme tid.
Som sekretariatchef sørger jeg for, at bestyrelsen mødes, og at man har fokus på udvikling af nye projekter. Symbiosen er en fantastisk fortælling, som kan fungere som en styrkeposition for Kalundborg kommune. Og jeg synes, vi er gode til at bruge den, hvilket ses gennem de internationale priser vi har vundet i den sidste tid.

Om man kalder det Kalundborgmodellen eller symbiosen, så er det en del af vores DNA i Kalundborg, at man vil hinanden og man løfter hinanden.

Hvilken form for tilflyttere forventer du, vil komme til kommunen de næste fem år?

Er det håndværkere, akademikere eller nogen helt andre? Hvad er grunden til, at de kommer? Hvordan kan vi sørge for at få flere tilflyttere?

Politisk har vi, kommunen, et ønske om nye vækstvirksomheder og arbejdspladser til området, især med udgangspunkt i Symbiosen.
Vi burde kunne udnytte det nye biogasanlæg og den grønne energi, til bl.a. markedsføring, derved tiltrække virksomheder, som tror på, og kan passe ind, i Symbiosen.

Eksempelvis den grønne profil, Symbiosen, en havn i rivende udvikling. Alt er med til at tegne de parametre som gør det attraktivt for en virksomhed at ligge her. Det kan være svært at forudse, for hvad der er en lille virksomhed i dag, kan være den næste store virksomhed om et par år. Derfor skal vi behandle alle, som potentielle vækstvirksomheder.
Vi har, bl.a., et fantastisk erhvervsråd med en masse kompetencer og en villighed til at dele erfaringen, hvilket kan ses med, bl.a., Mentorordningen.

De store virksomheder især, har en udviklingskraft og en tydelig vilje til byen. Deres engagement vises blandt andet gennem deres arbejde med lokale ildsjæle. Mange af de store virksomheder er produktionsenheder med udvikling andre steder. Man kunne derved frygte, at de ville lukke sig inde, men det er slet ikke tilfældet, tværtimod.
Som et eksempel, har Symbiosen, på hvert bestyrelsesmøde, besøg af en virksomhed ude fra, som introducerer sig selv. Herefter idéudvikles der, for at se om der er måder denne virksomhed ville kunne passe ind. Det hjælper til at tænke nye veje.

Det skal understreges, at de mindre virksomheder er mindst lige så vigtige for Symbiosen. Der er en hel del underleverandører og servicevirksomheder, som eksisterer i dette område. De er en del af symbiosens succes og den succes som kommunen har haft.

Man skal ikke underkende, at meget af den innovation, der foregår på de store virksomheder, kommer fra de mindre virksomheder, som bidrager med specialiseret viden. Det skal vi blive bedre til at kommunikere ud, også internationalt.

Hvordan fastholder vi de studerende i Kalundborg kommune?

Professionshøjskolen Absalon har åbnet en uddannelseslinje mere og har optaget en del nye studerende.

Vi skal ikke fastholde de studerende, nogle skal blive, andre skal også langt ud i verdenen, så de forhåbentlig kan vende tilbage med ny viden og inspiration. At fastholde dem er ikke et mål i sig selv, men vi er som kommune nødt til at spille en rolle, i at skabe et attraktivt studieliv.
Uddannelse og rekruttering af arbejdskraft hænger unægtelig sammen. Analyser viser, at man bliver hængende, hvor man uddanner sig. Så hvis vi sender vores unge mennesker ud, kan det blive sværere at få dem tilbage igen.

Er vores plan derfor at udvikle Kalundborg som industrikommune, er vi også nødt til at udvikle uddannelsen. Man skal vise de unge mennesker, at der er mange spændende jobs her i kommunen. Symbiosen og cirkulærøkonomi appellerer jo også til en del unge mennesker. Vi skal synliggøre, at man kan arbejde med det, lige her, i kommunen.

Som nævnt tidligere, arbejder vi i bosætningsteamet med at skabe et godt miljø for tilflyttere. Dette gør sig også gældende for nye studerende. Der skal være et stærkt studiemiljø, der kan løfte.

Hvordan kan Kalundborg kommunes infrastruktur forbedres?

Hvor fungerer infrastrukturen? Hvor kan vi gøre det bedre? Hvad skal der til?

Det siger sig selv, at vi gør alt hvad vi overhovedet kan, for at få motorvej til Kalundborg. En motorvej til Kalundborg kommune, vil blandt andet betyde, at der kommer nogle rammebetingelser for udvikling. Betingelser som for alvor kan få virksomhederne til at vækste.
Der er, lige nu, sat en barriere for, hvad vi kan og om virksomheder vil investere her. Den barriere kan motorvejen være med til at nedbryde, og man kan bruge fortællingen om den bæredygtige industri, heriblandt Symbiosen, som værende et vigtigt område nationalt at investere i.

Hvad ser du af muligheder for Kalundborg kommunes kulturelle liv?

Herunder, naturen, kulturen og fritidsoplevelser

I Kalundborg bymidte, vil der komme til at ske en masse spændende ting. Der er allerede projekter i gang, som forhåbentlig kaster gode resultater af sig.
Især den langsomme transformation til studieby, kan lede til, at man oplever en forynget bymidte med flere studerende. Vi er heldige, at vi har studierne samlet netop i bymidten, hvor man let kan færdes med cykel eller til fods.

Ud over de studerende, er der nogle entreprenante mennesker i kommunen, som udvikler.  Jeg synes f.eks. projekt “Lys på Kalundborg” er et glimrende eksempel på, at erhvervsfolk engagerer sig og tænker nyt i forhold til at se byen på en anderledes måde. Åbningen af projektet, hvor der var event i Havneparken og åbent i butikkerne, var et forbillede på, hvordan vi kan skabe noget sammen og bruge byen på en ny måde.

Hvad angår turisme, så kan Symbiosen fungere som en slags erhvervsturistattraktion. Vi har allerede folk med stor interesse, som vi forsøger at finde hotel og restauration til. Udover industrien, taler den smukke natur i kommunen for sig selv. Havnsø, Reersø, Røsnæs og Asnæs er jo perler, hvor vi blandt andet også arbejder med at få sat fokus på lystfiskeri. Dette gør vi gennem et projekt kaldet Fishing Zealand, et forsøg på at bruge lystfiskeri som løftestang til turisme. Det er ikke vores opfindelse, det stammer fra Fyn, men er nu også et sjællandsk samarbejde.

Hvis en tysk familie, eksempelvis, lejede et sommerhus på Røsnæs, hvordan ville de så vide, at der er fantastisk fiskeri, lige ved døren? Hvor kan de skaffe udstyr?
Der er en del nicher i kommunen, som vi kan blive skarpere på at udnytte.

Hvordan gør vi?

Afslutningsvist, hvad skal der til for at opnå nogen af de punkter vi har talt om?

For at tale om hvordan vi gør, er vi først nødt til at tale om den kommende erhvervsfremmereform.

Helt overordnet, har man lavet denne reform, grundet det overtal af aktører, der var på området. Det var uoverskueligt og folk vidste ikke, hvor de skulle henvende sig. Reformen er derfor et forsøg på at gøre det hele lettere tilgængeligt.

Før havde kommunerne lokal erhvervsservice, såsom Erhvervsrådet. Ud over dette, havde man specialiseret erhvervsservice i Væksthusene, hvor vækstvirksomheder kunne få specialiseret sparring.
Regionerne havde ud over dette, nogle erhvervsfremmende midler, EU havde midler. Disse midler udmunder i en række forskellige projekter, nationale tiltag, puljer, m.v..

Den nye reform betyder, at man nedlægger væksthusene og man i stedet opretter et erhvervshus her på Sjælland. Erhvervshuset skal fremover tage sig af vejledningsforløb for alle virksomheder og så skal en del af vejledningen gøres digitalt, for at nå virksomhederne, hvor de er. Det bliver ikke længere regionernes opgave at arbejde med erhvervsudvikling.

For at fastholde den lokale kendskab, til de udfordringer som virksomheder kan have lokalt i kommunerne, bibeholdes erhvervsrådendes opgave om at yde 1:1 erhvervsservice f.eks. til nystartede virksomheder og iværksættere samt sørge for at henvise til Erhvervshusets specialviden.

I mit arbejde er jeg optaget af de regionale, nationale og europæiske puljer, som kan komme kommunens virksomheder til gode. Vi skal sørge for, at disse puljer er tilgængelige for virksomhederne, så vi netop kan gøre brug af de ydelser der er muligt.

Der er stadig mange spørgsmål i kølvandet på reformen, men vi skal hjælpe hinanden i kommunen, erhvervsrådet, organisationer osv., til at finde vores ben i dette nye landskab. Selvom man har ryddet op, er det stadig komplekst, så vi skal virkelig sørge for at synliggøre muligheder over for virksomhederne. I kommunen har vi nogle netværk og kanaler, som erhvervsråd har man andre, så vi skal sørge for at hjælpe hinanden, for at få det til at fungere bedst muligt.

Det er vigtigt, at vi fastholder den vækst der er i kommunen, f.eks. de mange initiativer inden for digitalisering. Det er muligheder som virksomhederne skal kende og have tilbud om, også selvom de ikke nødvendigvis er interesseret, er det vores opgave at sørge for, at de får muligheden.
Der kan være et bombardement af tilbud, så vi skal være klare i kommunikationen og erhvervsrådet kan spille en afgørende rolle med kendskab til de enkelte virksomheder og derfor en bedre forståelse for netop, hvilke kurser, tilbud og lignende, som kan være relevante.

Afslutningsvist, så er samarbejdet rigtig godt i Kalundborg kommune, men vi skal være endnu bedre til at kigge ud og overveje, hvordan vi gør samarbejder endnu bredere.

 

Back To Top
×Luk søg
Søg
X