skip to Main Content

Lokale virksomheder går sammen om at skabe liv i bymidten i Høng

Lokale virksomheder er klar til at hjælpe dig i gang

Går du med drømmen om at åbne egen klinik, butik eller lignende i Høng? Så vil vi gerne hjælpe dig godt i gang og sikkert gennem de første to år. En gruppe lokale virksomheder er gået sammen for at støtte op om dit projekt for at skabe mere liv i Høng. Vi har samlet en pakke til dig, så du får det absolut bedste udgangspunkt for at lykkes med din drøm i lokalet Hovedgaden 32A i Høng.

For at gøre det helt kort!

Har du den rigtige idé, får du:

  • En fordelagtig lejeaftale til, hvad der nok er byens bedst beliggende lokale på Hovedgaden 32A
  • Medie- og markedsføringsrådgivning, så kunderne opdager dig
  • Hjælp til alt det formelle omkring virksomhedsopstart, så alt går rigtigt til
  • Hjælp til budgetlægning og -opfølgning, så der er helt styr på økonomien
  • Hjælp til lokalet; tømrer, elektriker, VVS-er og maler stiller en svend eller lærling til rådighed en halv dag
  • Hjælp til udvendig skiltning, så du ender med en flot forretning
  • Hjælp til forretningsudvikling fra Kalundborgegnens Erhvervsråd, så din forretning kan vokse

Følgende lokale virksomheder bakker op:

Tømrer- & Snedkermestre Juul & Valentin
BIS Reklame
Sjællandske Medier
K & J VVS
K&C Malerfirma
Beierholm Kalundborg
Sparekassen Sjælland-Fyn
MachenhauerNielsen Advokater
Eiland El
Kalundborgegnens Erhvervsråd

Du skal komme med den gode idé

Til gengæld skal du selv have den gode idé, selv tage den økonomiske risiko og ’have hånden på kogepladen’ OG så skal du være dygtig til at drive forretning. Gruppen af lokale virksomheder vil til gengæld sørge for at samle en masse hjælp, der får dig godt i gang og holder dig på sporet.

Send en beskrivelse af din forretningside til mha@kalundborgerhverv.dk så ser vi på den. Det kan være i form af en nøjsomt nedskrevet forretningsplan, men det kan også være dig, der fortæller om din forretning på et videoklip. Vi ser det igennem, sammen, vender det med de deltagende virksomheder, giver dig under alle omstændigheder et hurtigt svar.

Hvis vi tror på, at din idé er den helt rigtige, inviterer vi dig til et introduktionsmøde, hvor vi kan høre mere om dine planer, og finder ud af, om det lige præcis er din ide, vi kører med.

Hvis du synes at det lyder interessant, så tøv ikke med at kontakte erhvervskonsulent Morten Hass Augustsen på telefon 40 73 50 85 eller mail mha@kalundborgerhverv.dk

Back To Top
Søg
X
X