Vækst og iværksætteri – Martin Senderovitz

I denne udgave af Kalundborg fem år frem, tager vi forskerbrillerne på: hvad er det, der skaber vækst i et område som Kalundborg, hvad betyder de store virksomheder og hvad gør de små for udviklingen.

I den forbindelse har vi interviewet Martin Senderovitz fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet, som her kommer med sine input.

Kan du fortælle lidt om dig selv?

Hvem du er, hvad interesserer dig?

Jeg hedder Martin Senderovitz og jeg er lektor på Syddansk Universitet (SDU), på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse. Til daglig har jeg kontor på SDU i Slagelse, hvor jeg primært beskæftiger mig med entreprenørskab, vækst, og ledelse og strategi i små og mellemstore virksomheder. Det er både som underviser, erhvervsforsker og konsulent. Jeg har blandt andet kigget på forholdene i Vestsjælland. Det er et område med nogle udfordringer, men også med stort potentiale.

Privat bor jeg i Solrød Strand sammen med min familie og jeg tager bilen for at komme til Slagelse. Dette vil jeg gøre indtil den nye Ringstedbane åbner og stationen ved Køge Nord åbner, så vil jeg tage toget. Det vil jeg se meget frem til!

Jeg forsker i entreprenørskab, fordi jeg mener, at det er et meget relevant og interessant emne. Fx på samfundsniveau er der forskning, der peger på, at antallet af vækstiværksættere og højvækstvirksomheder – såkaldte Gazellevirksomheder – er meget afgørende for, hvor mange nye jobs, der skabes i et land. Det vil sige, at det er blandt de små og mindre højvækstvirksomheder, at nye arbejdspladser især bliver skabt.

På et individniveau synes jeg, at det er interessant at finde ud af, hvordan vi kan få mere kvalificeret iværksætteri i Danmark. Jeg har selvfølgelig ikke selv alle svarene, men det er blandt andet det jeg og min forskningsgruppe undersøger. Hvis man kan være med til at puste liv i noget eller give inspiration og idéer, så har det været en god dag på kontoret. For mig er vidensformidling/undervisning – og specielt dialogen med virksomheder og studerende – afgørende og yderst meningsfuld.

Hvordan støtter vi bedst iværksættere?

Hvad siger forskningen? Hvilken type koncepter virker?

Der er en del forskning på området og forskningen er ikke nødvendigvis enig med sig selv angående, hvilken type iværksætterstøtte/kompetenceudvikling ”der virker”. Der kommer altid nye undersøgelser. Generelt kan det siges, at det er svært at argumentere IMOD, at man skal støtte iværksætteri. Naturligvis er det ikke alle initiativer, der virker lige godt. Nogle er regionale projekter, andre er interregionale. Fælles for de fleste initiativer er, at man helst skal tænke i skalérbare virksomhedsidéer. Eksempelvis kan en konsulent være super dygtig og kan sælge sin tid dyrt, men kan typisk kun sælge sin tid én gang. Men hvis han/hun derimod sælger et koncept, som gør at flere kan gøre brug af servicen/produktet på samme tid, kan han/hun sælge samme tid eksempelvis tyve gange. Dét er skalérbarhed og uanset, hvad man sælger, er det skalérbarheden der er afgørende for, hvor meget man kan vokse.

Hvad skal der til, for at Kalundborg kommune kan vækste?

Hvilken type tilflyttere? Hvad sker der med de eksisterende virksomheder, store som små? Hvordan skal erhvervsrådet fordele sin opmærksomhed?

At Kalundborg kommune har de store virksomheder, symbiosen, gør, at de kan virke som facilitatorer for et økosystem af store og små virksomheder, der leverer til de større virksomheder. En sådan klyngetankegang er ret unik for denne type kommune og det vil nødvendigvis have en ret stor betydning.

Helt overordnet set er de borgere, man ønsker at tiltrække, ressourcestærke, velkvalificerede og i den bedste alder. Gerne med familie. Denne type tilflytter bringer meget med sig til en kommune, deriblandt kompetencer, som kommunen ikke nødvendigvis havde. Og det giver derfor sig selv, at man helst ikke ønsker det modsatte. Det er selvevident, at det er studerende og iværksættere som man også gerne vil tiltrække.

Når man snakker om vækst, og højvækstvirksomheder, er det vigtigt at definere, hvad der menes ved vækst.
Der er forskellige indikatorer, såsom antal af fuldtidsansatte, profitabilitet, egenkapital, balance, turnover osv. Disse indikatorer hænger ikke nødvendigvis sammen. Man kan godt have en virksomhed med høj profitabilitet, men stagnerende antal af ansatte.

Antallet af ansatte er dog især en god indikator for vækst. Man kan måle vækst i absolutte eller relative tal.

Eksempelvis har en lille virksomhed med 10 ansatte, der over ét år ansætter 10 yderligere, en relativ vækst på 100%. De har altså fordoblet deres antal af ansatte.
Tag så en større virksomhed, med måske 1.000 ansatte. Hvis den virksomhed ansætter 10 yderligere, så de har 1.010 ansatte, er deres relative vækst IKKE 100%, men kun 1%.

For begge eksempler er den absolutte vækst – 10 ansatte – dog den samme.

Det er den relative vækst som er afgørende om en virksomhed er en højvækstvirksomhed, og det giver derfor sig selv, at det er meget lettere for mindre virksomheder at vækste. Ud fra dette følger det så, at de store virksomheder, såsom Novo Nordisk, Novozymes og Equinor IKKE er højvækstvirksomheder. Det betyder ikke, at de ikke vækster eller at de ingen betydning har for området, tværtimod. De er bare ikke inden for mit primære beskæftigelsesområde, som er små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), strategi og entreprenørskab.

SMV’er udgør, afhængig af hvordan man definerer en SMV, ca. 99% af alle virksomheder i Danmark. Ud fra disse virksomheder, er det dog ”kun” 35-45% af det samlede antal ansatte, som SMV’er repræsenterer. Det betyder, at en større del af den danske arbejdsstyrke hører til de helt store virksomheder.

Hvilken betydning har en højvækstvirksomhed med, fx, fem ansatte?

Den, og dens ”ligemænd” har stor betydning. Et godt eksempel er Stigefabrikken, en Gazellevirksomhed. Det er en virksomhed stiftet af to tidligere studerende på SDU, der sælger stiger online. Nu har de vækstet og udvidet og sælger derfor andre ting, der handler om sikkerhed i højden. De har udarbejdet sig en niche på markedet, hvilket har været med til, at de har ansat flere folk. Folk med forskellige kompetencer.

Det er netop derfor, at Stigefabrikken og lignende iværksættere er enormt interessante for en kommune at ”få fat” i. I sådan en virksomhed bliver der ansat folk og lejet lokaler. De ansatte bliver trætte af at pendle, nogle bosætter sig med familien. Familien køber lokalt ind og også gennem den vej bidrager til det lokale samfund.

Det er også godt for de store virksomheder at have mindre virksomheder omkring sig. En stor virksomhed har sandsynligvis en lang række leverandører og samarbejdspartnere. Der skal skiftes kontor, males en bygning osv. Og så er det så et spørgsmål, om virksomheden tænker lokalt eller ej. Nogle gange er det markedet der bestemmer, andre gange er der lokale tanker bag.

Hvordan fastholder vi de studerende/tilflyttere i Kalundborg kommune?

Hvad skal vi arbejde med, for at få flere tilflyttere til byen?

Som tidligere sagt, så er det naturligt, at man vil tiltrække studerende til en kommune. Men det er vigtigt at kunne holde på dem, når først de er her.

Her er der tre primære faktorer der spiller ind: Bolig, job og kæreste/familie.

Man skal altså kunne besvare følgende spørgsmål i en kommune: Kan man bo der? Kan man arbejde der? Kan min kæreste/familie arbejde der?

Som ungt menneske, bosætter man sig ofte fordi ”det er der, at man kommer fra”. Så vælger man senere uddannelse, ofte ud fra et områdes attraktivitet. Men så er der nogle uddannelser, som unikt hører til et område, såsom Kalundborg. For mange vil det være langt at pendle, så derfor vælger man at anskaffe en bolig og skabe sig et liv, noget som gør, at man bliver hængende efter endt uddannelse. Der er naturligvis også andre faktorer der spiller ind: Er der kulturelle tilbud? Klubber osv.?

Uddannelsesinstitutioner er især gode for kommuner, for det er i de formative år, at man rammer de unge. Det er ofte der, de finder sig en partner og ender med at slå sig ned.

Hvordan gør vi?

Afslutningsvist, hvad kan Erhvervsrådet gøre for at hjælpe iværksættere? Hvad kan Kommunen gøre?

Hvert år offentliggør Dansk Industri deres Erhvervsklimaundersøgelse. Det er en undersøgelse, der rangerer kommuner efter en række parametre. Det skal her tilføjes, at man skal tage denne type undersøgelser med et gran salt. Man får ofte de svar man spørger efter, hvilket betyder, at selvom virksomhederne, der besvarer deres spørgeskemaer, ikke lyver, vil de ofte have forskellige forståelse/forudsætninger for at svare. Dét sagt, så kan undersøgelsen vise noget om den ”opfattede” virkelighed som virksomheder har. Hvis man ligger langt nede på listen, kan man kigge efter noget konkret man kan reflektere over, såsom: Er det bøvlet værd at få en byggegrund? Hvor servicemindet er kommunen/erhvervsrådet?

Det er vigtige spørgsmål at stille sig selv.

Hvad er det Kalundborg kan, som andre ikke kan? Identificér det. Internt i kommunen kan man godt tænke: Hold da op, hvor er vi dygtige! Og det kan såmænd også godt være sandt. Men det er den opfattede virkelighed i virksomhederne, som tæller i den sidste ende. Hvordan opfatter DE kommunen?

For Erhvervsrådet ville det være en god idé at understøtte forskellige former for symbioser mellem medlemmerne, så medlemmerne kan udnytte hinandens kompetencer, hvor det giver mening.

Dette er nogle af de faktorer, som er afgørende for en positiv udvikling, og Kalundborg kommune synes at have et godt grundlag for udvikling og vækst i de kommende år.