skip to Main Content

Medlemmer blev klogere på cybersikkerhed

I samarbejde med INTERFORCE holdt Kalundborgegnens Erhvervsråd et aktuelt B2B arrangement med fokus på cybersikkerhed.

Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev lagde lokaler til og InterForce havde samlet et hold virkelig dygtige eksperter, og de godt 25 fremmødte lyttede intenst og der blev spurgt og noteret flittigt.

Indlægsholderne var alle inde på lidt af det samme, der findes to slags virksomheder: Dem, der er hacket og dem, der ikke ved de er det…… Men de var også alle inde på, at ganske små ting kunne gøre ens digitale gøren og laden væsentlig mere sikker.

Oplægsholderne var

Klaus Munch Kjøller, direktør og cyber ansvarlig i PwC.
Klaus talte ud fra PwC’s mangeårige analyse i dansk erhvervsliv, hvor de årligt gennemfører en omfattende analyse på, hvor mange virksomheder, der oplever cyber kriminalitet kombineret med eksempler fra deres kundekreds.

Troels Langkjær, direktør Langkjaer Cyber Security Consulting
Troels Langkjær er Cybersikkerhedsekspert med afsæt i egen virksomhed, Langkjaer Cyber Security Consulting. Troels Langkjær er datalog og ekspert i cybersikkerhed med +15 års erfaring med cybersikkerhed fra forsvaret, som iværksætter og fra stillinger i det private erhvervsliv. Troels er hyppig oplægsholder og underviser i cybersikkerhed og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Tim Sloth Jørgensen
Tim Sloth Jørgensen er Senior Advisor hos Industriens Fond med fokus på Cyberindsatsen. En indsats som skal medvirke til at forbedre cybersikkerheden i SMV’er. Han har været i forsvaret i 41 år og har bl.a. været Forsvarschef.

Overvejelser, du bør gøre dig om software i virksomheden

  • Sæt dit operative system til at blive opdateret automatisk
  • Sæt dine softwareapplikationer til at blive opdateret automatisk
  • Tag back up af din virksomhed, sørg for, at dine back ups er tilgængelige på en anden maskine/hardware end den, du bruger til daglig og sørg jævnligt for, at du kan gendanne dine back ups
  • Aktiver multi-faktor godkendelse på så mange logins som muligt

Tag fat i Erhvervsrådet, hvis du har brug for hjælp til at sikre din virksomhed mod hackerangreb, så formidler vi kontakt til eksperter.

Back To Top
Søg
X
X