skip to Main Content
Mød Morgendagens Medarbejdere I Undervisningen På SDU

Mød morgendagens medarbejdere i undervisningen på SDU

Vi ved, at der er rift om de dygtigste studerende, så vær med i kampen om fremtidens bedste medarbejdere.

På Syddansk Universitet (SDU) ønsker vi at skabe et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, og give de studerende indblik i virkelige virksomheder. Derfor vil vi gerne have besøg af dig i undervisningen i efteråret 2019.

Savner du ideer til din markedsføring?

Kunne du tænke dig et forslag til en ny kampagne, der kan positionere din virksomhed? Ønsker du at blive klogere på din målgruppe? Eller skarp på, hvordan du kan bruge de sociale medier? Så deltag som casevirksomhed i Markedsføringsplanlægning. Her vil de studerende arbejde med din virksomhed og præsentere deres ideer og anbefalinger for dig.
Hvorfor samarbejde med SDU?
• Employer branding: Synliggør din virksomhed over for morgendagens medarbejdere. De studerende læser International virksomhedskommunikation og går på første semester, Læs mere
• CSR: En stærk CSR-profil ved at samarbejde med universitetet om at tage ansvar for uddannelse
• Idé: Nye ideer og et frisk blik på din virksomhed

Hvad kræver det af dig?

• Et møde med underviserne Rasmus Gahrn-Andersen, Ph.d., og lektor, projektudvikler Lars Holmgaard samt SDU’s virksomhedskonsulent, hvor du får en introduktion til SDU, og vi hører mere om din virksomhed
• Forberedelse af virksomhedspræsentation
• Du præsenterer din virksomhed i undervisningen og kommer igen senere på året, hvor de studerende præsenterer deres ideer for dig. De endelige datoer oplyses efter den 20. maj.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål eller ønsker du at deltage i faget i efteråret 2019, så kontakt virksomhedskonsulent Michelle Hasselbalch eller telefon 65 50 83 76. Gerne hurtigst muligt, så vi kan have et program klar til efteråret.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X