skip to Main Content

Ny tradition med madmarkeder

Det første af 10 madmarkeder hen over sommeren starter på lørdag på gågaden i Kalundborg.

Med madmarkederne håber Kalundborgegnens Erhvervsråd at skabe en ny tradition på gågaden i Kalundborg.

Lørdag den 12. juni går det løs med det første madmarked og meningen er, at det skal køre hen over de næste 10 lørdage. Under stærk inspiration fra Slagter Jacob, blev idéen født en råkold februardag, og nu krydser vi fingre for 10 gode sommerdage.

Der vil være smagsprøver og salg af lækre brød, grøntsager, vin, bolsjer, nødder og en masse andet. Der er ikke same udbydere på alle 10 markeder, men der vil hver eneste lørdag være noget at komme efter.

Få en snak om en uddannelse

ZBC Kokke og Tjenerskole vil være der alle lørdage med smagsprøver på hvad der i boderne, og ikke mindst en god snak og inspiration. Så har man et ungt menneske i familien der gerne vil den vej er der også mulighed for en snak om dette.

Kulinarisk Sydfyn

Vi kigger alle sammen til Kulinarisk Sydfyn, som er et af fyrtårnene inden for fødevaremarkeder, og hvem ved om vi i Kalundborg, kan komme i den liga?

Plads til flere

Kender du en producent eller en anden, der på en eller anden måde beskæftiger sig med fødevarer, og som kunne have interesse i at deltage, er de velkomne til at kontakte projektleder Morten Hass Augustsen på telefon 40 73 50 85 eller på mail mha@kalundborgerhverv.dk

Back To Top
Søg
X
X