skip to Main Content

Nyt ansigt og nye kræfter

Pr. 1. november har vi ansat Morten Hass Augustsen i rollen som projektleder for Erhvervsrådets arbejde med bymidteindsatser over de næste to år.

Kort om Morten

Morten er udlært slagter. Han har fået sin pædagogiske opdragelse i Forsvaret, har arbejdet som SSP medarbejder og kommunal leder før han blev hentet ind af det lokale erhvervsliv i Slagelse til at opfinde, udvikle og implementere en Festuge i byen.

Morten har fungeret som city- og aktivitetschef i Slagelse i otte år, og har senest arbejdet som erhvervskonsulent i Slagelse Erhvervscenter. Han har et imponerende bagkatalog af vellykkede projekter og formår, især gennem sit netværk, at lykkes med ting, som de fleste andre ikke ville komme i mål med.

Derfor glæder vi os også utroligt meget til at sende Morten ud blandt jer, der driver virksomhed i bymidterne for at lære, hjælpe og understøtte.

Han er allerede på vej, men sidder du med en oplagt idé, et godt råd, et spørgsmål eller viden, som han kan have gavn af i sit arbejde kan du kontakte ham på telefon 40 73 50 85 eller mail mha@kalundborgerhverv.dk

Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Morten og drage nytte af hans erfaringer og gåpåmod.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X