skip to Main Content

Skal vi ikke gå en tur op i byen? Det er stadig en rigtig god idé!

Der er mange der har en mening om hvad et aktivt handelsliv er.

Skal der være musik hver lørdag? Skal priserne være lave? Mangler der blomsterkummer fra kommunen? Hvilke butikker mangler vi? Butikkerne skal have åbent forskudt eller samtidigt, gerne hver dag og om natten. Det skal kunne betale sig at handle, ellers køber vi det bare billigere på nettet!

Men hvad er det byen kan?

Den søvnige morgenby en tirsdag formiddag. Den hyggelige stemning en sommerferiefredag. Den superaktive by, en hektisk julelørdag.

Måske er det summen af engagerede detailhandlere, dem der hver dag har hånden på kogepladen for at give den bedste oplevelse, vejledning, service og pris? Det kan være det hyggelige cafébesøg, og det hektiske ”i sidste øjeblik”-indkøb, eller det at tage kæresten i hånden og slentre gennem bymidten, uden at have travlt.

En by kan rigtig mange ting. Ting som vi kan have en tendens til at blive blinde for, fordi det altid vil være lettere at påpege fejl og mangler, end det er at fremhæve gode stunder og tiltag.

Vi skal være ambassadører for vores egn

Selvfølgelig skal vi kunne italesætte mangler og påpege fejl, men sandheden er, at en bymidte er en levende størrelse og den kan kun blive så god, som vi gør den. Derfor har vi alle et medansvar og en forpligtelse til at tale bymidten op, til at bruge den aktivt og til at indtænke den ind i vores liv.

For hvis borgerne, virksomhedsejerne, pendlerne, de studerende, de unge, børn, voksne, ældre ikke bruger deres bymidter, så mangler det liv, som er med til at gøre det hele lidt sjovere.

Virksomhederne i bymidterne kan ikke løfte den opgave alene. Det er hele byens ansvar.

Netværk for Bymidteudvikling

Fra virksomhedernes side bliver der taget ansvar. Et af de måder ansvaret bliver taget på er gennem deltagelse i vores netværk for bymidteudvikling. Et netværk skabt for at skabe forbindelse mellem butikker, caféer og andre aktører i bymidterne og sikre, at de løfter i flok, når der skal skabes udvikling, events, idéer og meget mere.

Der er stadig plads i netværket, så hvis du er erhvervsaktør i bymidten, så tag fat i erhvervskonsulent Morten Hass Augustsen på telefon 40 73 50 85 eller på mail mha@kalundborgerhverv.dk

Back To Top
Søg
X
X