skip to Main Content
To Nye Netværk I Erhvervsrådet

To nye netværk i Erhvervsrådet

Udvikling af SØV netværk i Kalundborg kommune

Kalundborg Kommune og Erhvervsrådet samarbejder om at udvide udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i kommunen.

Ved det første netværksmøde informerer vi om de nuværende muligheder for samarbejder med registrerede socialøkonomiske og socialvenlige virksomheder samt drøfter fremtidige emner i netværket. Som udgangspunkt vil netværket mødes fire gange årligt og vil have fokus på fælles udfordringer fx funding og opgaver (markedspladsen). Netværket er særligt rettet mod virksomheder, der har en interesse i enten at være eller blive en Social Økonomisk Virksomhed. Kontakt Erhvervsrådet for yderligere information på telefon 59 55 00 55 eller send os en mail.

Netværk med fokus på alle former for optimering i virksomheden

Netværket er for små og mellemstore virksomheder (SMV), der ser mulighed for at lave forbedringer i deres dagligdag, men ikke synes, at de vil starte en stor LEAN rejse op.
Inspirationen vil komme gennem en blanding af faglige input inspireret af LEAN, sparring indbyrdes mellem virksomhederne og workshops, hvor netværkets deltagere arbejder med konkrete problemstillinger hos en af netværkets virksomheder.

Målet for netværket er at skabe struktur og bedre produktivitet i virksomheden og derved gøre det muligt at fokusere på nye tiltag.
Lyder det interessant for din virksomhed, så kontakt os på telefon 59 55 00 55 eller send os en mail.

Vi er klar til at hjælpe din virksomhed videre.

Back To Top
×Luk søg
Søg
X