Likviditet er et udtryk for, hvor stor en sum penge din virksomhed på et givent tidspunkt har adgang til at disponere over på kort sigt, eller med andre ord; hvor mange penge der er til at betale regninger, købe materialer, betale løn osv. for.

Hvis din virksomhed ejer rigtig store værdier, men de alle er bundet i varelager, er virksomhedens likviditet nul. Den har altså ingen midler til at betale sine løbende udgifter med.

Den kan blive belastet ved større investeringer. En ny maskine, der måske skal betales med det samme, begynder først at tjene sig selv ind efter en periode. Indtil det begynder at ske, er en del af virksomhedens værdier flyttet fra bankkontoen – hvor de udgør likvide midler – til nu at stå i den nye maskine, som måske nok kan tjene penge, men som du ikke kan betale husleje med. Det samme gælder, hvis du leverer en større ordre til en kunde, men først modtager betalingen efter en eller to måneder. Det udfordrer også virksomhedens likviditet.

Likviditeten er altså vigtig at kende, forstå og kunne forudse, da den er afgørende for, om du kan betale dine kreditorer. Nu og i næste måned. En god forståelse af din virksomheds likviditet betyder også, at du i praksis er godt rustet til at vurdere, om du skal sige ja eller nej til en ellers lovende ordre med lang betalingsfrist eller om du måske skal sige nej til et ellers godt tilbud på indkøb til dit lager.

Skab overblik med et likviditetsbudget

Derfor er det en god idé at forsøge at skabe sig overblik over den fremtidige likviditet. Det gør du med et likviditetsbudget. Likviditetsbudgettet tager udgangspunkt i et nulpunkt. Det kunne være i dag eller til den første i næste måned. Nulpunktet er så, hvad virksomheden har af disponible midler på det tidspunkt. Ud fra det tilføjer du så pengestrømmene i virksomheden fordelt på tid fremover. Det er alle de faste omkostninger som løn, husleje, leasingydelser osv. Dem fører du ind på dato.

Så er der alle de variable omkostninger. Dem kender du fra din ordrebog og fra dine tilbudsberegninger. Du ved for eksempel, at din næste ordre kræver indkøb af varer for et bestemt beløb på et bestemt tidspunkt. Det føres ligeledes ind i likviditetsbudgettet.

På indtægtssiden indfører du de betalinger virksomheden modtager på dato. Ud over betalinger fra ordrer kan der selvfølgelig være andre indtægter; refusion af moms, salg af maskiner og materiel o. lign.

Du kan finde en rigtig god skabelon til at lave dit likviditetsbudget her.

Og lad dig ikke skræmme af overskriften i linket. Det handler netop om IKKE at ende som en konkurstruet virksomhed.

Hvad gør du så, når det strammer til?

Hvis det begynder at stramme til omkring virksomhedens likviditet og du står i en situation, hvor du kan se, at du får svært ved at betale regningerne næste måned, er der stadig en række værktøjer du kan benytte dig af. Vi præsenterer nogle af dem herunder.

Råd nummer ét: Gå i banken!

Tag kontakt til dit pengeinstitut og præsenter situationen for dem. Pengeinstitutterne får ofte skyld for kun at låne penge ud til dem, der allerede har. Netop finansieringen af midlertidige driftsunderskud er et af deres kerneprodukter og du er derfor ofte godt stillet, hvis du har en virksomhed med en sund økonomi, der blot er udfordret på likviditeten i en periode. Så det første og bedste værktøj er; Lav dit likviditetsbudget og tag det med til banken. Det er heller ingen skade til, hvis du har en oversigt over bekræftede ordrer, afgivne tilbud og en kundeliste. Herfra kanI diskutere mulighederne;

• Øget kassekredit
• Optage nyt lån
• Forhandle udskydelse af afdrag
• Factoring (Debitorfinansiering) – salg af virksomhedens tilgodehavender

Hvis du har en revisor, er det helt naturligt og oplagt at inddrage vedkommende i disse overvejelser. Din revisor vil ofte kunne rådgive dig om, hvilke muligheder der er og ikke mindst om, hvad du bør lægge vægt på i en eventuel kreditaftale med banken.

Råd nummer to: Få pengene hurtigere hjem

Overvej om du kan gøre noget på debitorsiden af din forretning, der sikrer, at du får pengene hurtigere hjem. Det kunne være;

• Indføre Mobilepay, hvis det passer til din service. Det sikrer her og nu betaling
• Gennemgå proceduren for udsendelse af fakturaer og rykkere
• Forkorte betalingsfrister
• Sende fakturaer på dele af gennemførte projekter undervejs i forløbet eller endda fakturere forud
• Pisk & gulerod: Tilbyd rabatter ved kontantbetaling og indfør renteberegning ved for sent betalte fakturaer
• Overveje, om du har lager der kan reduceres, eventuelt gennem et udsalg
• Sælge eller belåne aktiver, hvis det er en mulighed. Overvej også sale and lease back – ordninger
• Gennemgå refusionsordninger og vurdér muligheden for at få refusioner fremrykket (Energiafgifter, kæde-relaterede refusioner etc.)

Råd nummer tre: Behold pengene længere i virksomheden

• Reducér omkostningerne. Om det handler om medarbejdere, indkøb eller noget helt tredje, afhænger af din virksomheds opbygning og leverancer
• Forsøg at forhandle længere betalingsfrister på plads
• Indgå aftaler om afdragsordninger med kreditorer. Både leverandører og Skat
• Reducér dine ordrestørrelser. Bestil mindre hjem ad gangen

Hvad så når jeg har gjort alt det?

Når du har gennemgået mulighederne for din virksomhed og gjort, hvad du kan for at øge likviditeten, skulle dit likviditetsbudget gerne vise, at du er nået tørskoet over på den anden side med virksomheden i god behold. Viser budgettet noget andet, er det en rigtig god idé at tage fat i Erhvervsstyrelsens tilbud Early Warning, der drives af Erhvervshusene. Det er gratis, fortrolig, kompetent og uvildig rådgivning, der hjælper dig og din virksomhed gennem økonomiske kriser. Enten over på den anden side af krisen eller – hvis det ikke lader sig gøre – til den bedst mulige afvikling af din virksomhed.

I Erhvervsrådet har vi før arbejdet sammen med Early Warning og de har vores varmeste anbefalinger. Du kan vælge at kontakte os, så hjælper vi dig videre, eller du kan selv tage direkte kontakt til Early Warning servicen her.